Kysterne rundt om Falster samt de østlollandske kyster hører til Guldborgsund Kommune. Til de østlollandske hører kysterne i nord mod Smålandsfarvandet fra Hunseby Strand mod vest til Guldborg mod øst. Herfra følger Lollands kyst Guldborg Sund mod syd til Østersøen. Fra Ørsodde ca. 6 km øst for Nysted strækker den sydlollandske kyst sig mod vest til Handermelle. Området har oplevet en relativ havstigning siden stenalderen, hvilket har påvirket kystudviklingen og nedbrydningen af istidslandskaberne. Kyststrækninger mod Østersøen er under erosion som følge af de høje energiforhold. Mere rolige kyststrækninger forekommer mod Smålandsfarvandet. Desuden præges kysterne langs Grønsund, Storstrømmen og Guldborg Sund af, at det primært er strømme og vandstandsvariationer, der i dag former kystudviklingen. Kystlinjens udformning er mange steder betinget af menneskelig aktivitet som inddæmninger og digebyggeri mv. Men specielt på den nordøstlige del af Falster foregår kystudviklingen naturligt.
Mod Østersøen i nordøst langs Korselitse Østerskov forbi Falsters østligste punkt, Hestehoved, til Hesnæs findes en erosionskyst med stejle og aktive klinter, hvor de mange nedfaldne træer på stranden vidner om kystens fortsatte erosion. Stranden er stenet, men sandede indslag forekommer. På det flade strandplan ses store sten som vidnesbyrd om, at kystlinjen engang lå noget længere ude.
Molebyggeri har ført til sandaflejring og udbygning af kysten nord for Hesnæs Havn, som vidner om en generelt sydgående materialetransport langs kysten. Lige syd for fiskerlejet findes skrå stensætninger på stranden mod den bagvedliggende vej og dæmning. Strækningen videre mod syd langs Bønnet Skov og Pomlenakke til Tromnæs og Sønder Alslev Strand er en klintekyst med delvis aktiv klinterosion. Nogle steder er stranden sandet, andre steder består den af store strandvolde med håndstore sten. Stedvis findes bunker af store sten. Her yder strandvolde og sten en naturlig beskyttelse af den bagvedliggende klint. Det er kun de kraftigste stormes ledsagende høje vandstand, der formår at erodere klinterne her.
Mod Sønder Alslev Strand flader kysten ud, og stranden bliver mere sandet. Videre mod syd forbi Ulslev Strand til Elkenøre Strand er stranden overvejende sandet med en enkelt revle på strandplanet. Mellem Elkenøre Strand og videre forbi Sildestrup Strand, Laksenborg, Marielyst, Bøtø By, Nykøbing Strandhuse, Bøtøskoven og til Gedesby Strand er stranden og strandplanet fladt og sandet. Bag kysten ligger det store havdige, der beskytter Bøtø Nor og sommerhusområderne bag diget. En naturlig tilførsel af sand har på dele af strækningen medvirket til opbygning af lave klitter foran diget. I de senere år har dele af strækningen dog også oplevet kysterosion.
Syd for Gedesby Strand til Gedser Odde overgår kysten igen til at være en klintekyst, hvor høfder er etableret for at modvirke erosion. Ligeledes findes en høfdegruppe på strækningen mellem Gedser Odde og Gedser, hvor stranden er overvejende sandet, men den forsvinder ind mod Gedser Havn. Umiddelbart vest for Gedser findes et marint forland med strandsøer, Kroghage, og ud for kysten ses den østlige del af det store Rødsand barrieresystem. Falsters vestkyst nord for Gedser præges af de roligere vejrforhold og vandstandsvariationerne i Guldborg Sund med smalle stenede strande og delvis aktive kystklinter. Flere steder optræder afsnørede strandsøer, og kysten fremstår endvidere unaturlig som følge af inddæmningerne omkring Hasselø og befæstelsen med store sten af Hasselø Bys kystlinje.
På Lollandssiden fremstår kysten mod Femern Bælt mellem Handermelle og Ørsodde uregelmæssigt udformet med tilgroede strandenge. På den lille ø Lindholm ses afsnørede strandsøer i øens nordlige og sydlige ender. Længere inde i Guldborg Sund og Bredningen ses endvidere tilgroningskyster på Lollandssiden langs store dele af strækningen fra Stegens Odde over Fuglehave Nakke til Nybro, ligesom flere mindre holme i Bredningen er helt eller delvis marint dannede.
Den smalleste del af Guldborg Sund præges af bymæssige anlæg ved Sundby og Nykøbing F. Nord herfor er strandene generelt smalle og tilgroede mange steder. Dele af kysten fremstår kunstig som følge af de mange inddæmninger af tidligere nor og fjordarme som fx ved Klodskov Nor på Falster og Majbølle Nor på Lolland.
I Guldborg er lavt beliggende ejendomme udsat for oversvømmelser, når storme stuver vand op mod kysterne i Smålandsfarvandet. Dette gælder også Nordøstlollands kyst, hvor specielt ejendomme i Sakskøbing i bunden af den smalle Sakskøbing Fjord ligger udsat. Ellers er kysten langs Tårs Vig præget af lave energiniveauer grundet det flade strandplan. Kysten er derfor også smal og generelt stenet, idet der dog findes en del sand på strandplanet. Også på denne strækning er kysten præget af unaturlige vandforhold pga. adskillige inddæmninger. Der er dog flere steder indslag med naturlig tilgroning som ved Kalløgrå. Ud for kysten nord for Vigsnæs og Vestermark ligger den lille ø Vigsø, hvor der ud fra øens midte er veludviklede krumoddedannelser på begge sider af øen. Længere mod nordøst ud for Resleskov på Falster ligger den lille Suderø med marine dannelser, strandenge og en række mindre afsnørede strandsøer. På nordsiden af Vålse Vesterskov ses et krumoddekompleks, og øst herfor i Vålse Vig findes tilgroningsforland med strandeng ned til dæmningen for den inddæmmede del af vigen. Rundt langs Orehoved mod Storstrømmen har kystens og strandplanets oprindelige, uregelmæssige udformning i forening med de specielle strøm- og vandstandsforhold medført dannelser af marine former som ved Orenæs og Skåneholm, der stikker vinkelret ud fra kysten.
Kysten øst for Gåbense præges af mindre marint forland med strandengsvegetation og indslag af rørskov. Her veksler den uregelmæssige kystlinje mellem indbugtninger og fremspring ved de såkaldte nakker eller næb. Langs kysten øst for Farøbroen er klinten lav, og stranden meget smal indtil Stubbekøbing. En smal bræmme af tilgroningsforland findes langs kysten her. Strandplanet er også meget fladt helt inde ved kysten, indtil det falder stejlt ud mod Storstrømmen og Sortsø Gab. Bunden består af sand og silt.
