Mellem Kalvebodbroens bropiller skimtes Avedøreværket. Det iøjnefaldende kraftværk ligger på Avedøre Holme, som danner Hvidovre Kommunes sydkyst. Tidligere bestod sydkysten af vidtstrakte strandenge med småøer og holme, men en mangel på industrigrunde i hovedstadsområdet betød, at Avedøre Holme blev inddæmmet og afvandet i 1960’erne.
.

Oprindelig var hele Hvidovre Kommunes kyststrækning en strandengskyst, og i forhold til i dag lå kysten fra krydset mellem Stamholmen og Gammel Køge Landevej i vest til Kalveboderne i øst mere end 1 km længere inde i land. Næsten hele den nutidige, 12 km lange kyst er således et produkt af inddæmninger og afvanding, hvilket bl.a. ses af de mange diger, kanaler og en høj grad af befæstning.

Efter 2. Verdenskrig var der mangel på industrigrunde. Avedøre Holme bestod dengang af småøer og tidvis oversvømmede strandenge, men da det lå godt i forhold til de planlagte motorveje, opstod ideen om at inddæmme og udnytte området. Projektet blev påbegyndt i 1964, og der blev anlagt diger, dæmninger og pumpeanlæg, som også i dag holder området tørt. I 1980’erne blev området udvidet, og Avedøreværket blev anlagt. Den sydlige kyst er eksponeret mod Køge Bugt, og strandplanets beskedne sandmængder samler sig i dag i et lille antal revler.

Før Avedøre Holme blev inddæmmet, lå der flere småøer langs den sydvendte kyst, og bag øerne var der små laguner, som modtog afløbsvand fra morænesletterne i den nordlige del af kommunen. I slutningen af 1800-tallet blev vandafløbene delvis reguleret med grøfter på strandengene, og nord for Avedøre Holme dannede grøfterne et radialt mønster.

Harrestrup Å, der afvander det meste af Hvidovre Kommune, har sit udløb i Kalveboderne på grænsen til Københavns Kommune. Den nordlige del af kyststrækningen mellem Harrestrup Ås udløb og Avedøre Holme blev fyldt op med byggemateriale og inddæmmet i 1960’erne. I dag udgør området den fredede strandfælled i Kystagerparken og Lodsparken. Den sidste lille rest af kommunens oprindelige strandengskyst kan man dog stadig finde på strækningen mellem Hvidovre Havn og Strandengen.

Den flade, rørsumpprægede strandeng mellem Strandengen og Hvidovre Havn er den eneste kyststrækning i kommunen, der har ligget uberørt siden oldtiden.

.

Strandengen, Lodsparken og Kystagerparken

Den 5‑30 cm høje strandtusindgylden er med til at sætte kulør på kysten langs Kalveboderne, når den fra juli til september blomstrer rosenrødt over de græssede strandenge.

.

Med sine parklignende arealer, strande og strandenge er kyststrækningen ud mod Kalveboderne både et populært rekreativt område og et vigtigt naturområde. Nordligst ligger Kystagerparken. Lidt længere sydpå, mellem Mørtelhavnen og Hvidovre Havn, finder man Lodsparken, som er et lille parkområde med grønne græsarealer og en kommunal badestrand. Sydligst, umiddelbart nord for Amagermotorvejen, ligger Strandengen.

I de kratbevoksede dele af området kan man opleve flere sangfugle. Sanglærke, musvåge og tårnfalk ses over de åbne græsarealer. Derudover er Kalveboderne en vigtig rasteplads for trækkende vandfugle, og i træk- og vintertiden raster bl.a. toppet og lille lappedykker, stor og lille skallesluger, pibeand, troldand, hvinand og andre vandfugle på det lave vand ud for kysten.

Strandengen, Lodsparken og Kystagerparken er en del af den fredede Kalvebodkile, mens selve Kalveboderne er udpeget som både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.

I det svindende dagslys har en flok hættemåger samlet sig på stensætningerne langs Kystagerparken.

.

En fløjtetudse i camouflagedragt

På en lun forårsnat er et par grønbrogede tudser blevet afsløret midt i parringsakten i et lavvandet vandhul. Den lille spraglede tudse med den melodiske kvækken kendes i Danmark kun fra den østlige del af landet og har et af sine kerneområder i Københavnsområdet.

.

Engang kunne man hvert år i april-maj høre de grønbrogede tudsers melodiske fløjtetriller langs næsten hele Hvidovre Kommunes kyst. Bestandene af de små højlydte tudser er dog gået kraftigt tilbage. I Mågeparken betød bl.a. udsatte fisk i ynglevandhullerne, at tudserne forsvandt i begyndelsen af 1990’erne, ligesom de efterhånden er blevet fåtallige på Avedøre Holme og Strandengen samt i Kystagerparken. Så selv om lyden endnu ikke er forstummet, er der blevet længere mellem fløjtetrillerne.

Grønbroget tudse har fået navn efter sin camouflagedragt af store grønne pletter og plamager på en lyst gråbrun bundfarve. Camouflagemønsteret er mest kontrastrigt hos hunnerne, hvis bundfarve ofte er væsentlig lysere end hannernes.

Hvor tudsen kan være svær at få øje på i græsset, er den lettere at opdage, når den kvækker på lune nætter. Den karakteristiske fløjtende kvækken, som har givet den tilnavnet fløjtetudse, lyder kun i yngletiden om foråret. Tudsen er en såkaldt pionerart, som typisk yngler i temporære vandhuller med sparsom vegetation. Derfor yngler den gerne i helt nyanlagte, lysåbne vandhuller, men også i fx drænkanalerne på Avedøre Holme. Den findes især langs kysten og formår at yngle i vand med saltholdigheder på helt op til 8 ‰.

Hunnerne lægger mellem 2.000 og 18.000 æg, som klækker efter 3‑4 dage. Da ynglevandhullerne ofte tørrer ud om sommeren, skal udviklingen gå hurtigt, og allerede efter 2‑3 måneder går de nyforvandlede tudser på land. I en alder af 2‑4 år er de kønsmodne, og de unge hanner kan istemme med deres egne fløjtetriller over de kystnære landskaber.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Hvidovre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kyster