Køge Kommunes kyst strækker sig fra lagunegabet mellem Jersie Strand og Ølsemagle Strand i nord til mundingen af Tryggevælde Å i syd. Kysten er eksponeret mod øst, ud mod Køge Bugt, og har et bredt, sandet strandplan.
Den nordlige del af kysten består af den smalle odde Ølsemagle Revle, der tidligere var en barriereø, som var adskilt fra fastlandet mod syd af et smalt lagunegab. I slutningen af 1990’erne sandede lagunegabet til, og barriereøen blev til en barriereodde. Vandudskiftningen mellem Køge Bugt og lagunen finder nu kun sted via lagunegabet, der adskiller Ølsemagle Revle og Staunings Ø i Solrød Kommune. I den nordlige ende af barriereodden findes et system af krumodder, der giver en bredde på ca. 200 m. Inden for lagunegabet er der aflejret en del sand, som har skabt et lavvandet område. Skensved Å udmunder i lagunen over for lagunegabet, og den stadige tilstrømning af vand fra åen medvirker til, at lagunegabet ikke sander til.
Barrierekysten er skabt i løbet af de seneste 120 år, og de første tegn på dannelsen ses på kortblade fra 1909. Derefter kan man følge væksten af barriererne på kort og senere på flyfotos. Barrierekysten er skabt af bølger fra østlige retninger, som bringer sandet ude fra havbunden ind mod land. Når pålandsvinden er ekstra kraftig, skyller bølgerne sandet over barrieren og ind i lagunen, og derfor vokser barrieren mod land. Der foregår også en sedimenttransport på langs af kysten forårsaget af bølger og en bølgegenereret strøm. Det er denne længdegående transport, der er årsagen til krumodderne for enden af odderne. Den ydre kyst af odderne er retlinet, mens bagsiden er uregelmæssig pga. overskyl. Den indre kyst af lagunen er også uregelmæssig, fordi der er rørskovsbevoksning. I den sydlige del af lagunen er der i 1969 opført en dæmning, der fungerer som adgangsvej ud til Ølsemagle Revle.
Bag den nuværende barrierekyst ligger flere fossile barrieresystemer, der rager lidt op over det ellers lave landskab. Det er ikke kun sandtilfør sel fra havbunden og ind mod kysten, der har skabt de fossile og nuværende barrieresystemer i Køge Bugt. De er også blevet hjulpet på vej af en landhævning på 2 til 2,5 m siden stenalderen.
I Køges havneområde ligger længst mod nord Køge Marina, der rummer ca. 700 bådepladser. Længst mod syd, tæt på byens centrum, ligger den gamle havn, hvis bassin strækker sig næsten helt ind til jernbanen. Mellem Køge Marina og det oprindelige havneområde er der sket en meget stor udbygning af havneområdet.
Den sydlige kyststrækning fra havnen og til Tryggevælde Å er en naturlig fladkyst med marint forland og med gamle strandvolde og krumodder. Syd for havnen ligger en stenhøfde, og mundingen af Tryggevælde Å er fikseret. Ellers findes ingen indgreb langs kysten. Strandbredden er overvejende sandet. Langs kysten ses en til to kystparallelle revler, og uden for disse er der et revlesystem vinkelret på kysten. Der er generelt lidt større mængder sand på strandplanet syd for Køge Havn end nord for.
