I august-september blomstrer den spinkle engensian over de græssede enge med fine, stjerneformede, blegt blåviolette blomster. Tilgroning og opdyrkning af dens voksesteder har betydet, at engensian er gået betydeligt tilbage, og i dag findes den hovedsagelig spredt på Øerne og langs Jyllands nordvestkyst. I Kalundborg Kommune kan man bl.a. opleve den på Vesterlyng og ved Saltbæk Vig.
.
Lavvandede strandsøer og vidtstrakte strandenge præger landskabet ved Krageø og Store Vrøj i det nordøstlige hjørne af Saltbæk Vig. I 1965 købte Poul Tholstrup det 101 ha store område af Kalundborg Kommune for 200.000 kr. og overdrog det to år senere til den selvejende Poul Tholstrups Fond. Fondens formål er at bevare og pleje området af hensyn til især fuglelivet, hvorimod den offentlige adgang er begrænset til guidede ture.
.
Med sit skovfattige, kuperede terræn afspejler spidsen af Røsnæs ganske godt, hvordan det meste af halvøens landskab tidligere har præsenteret sig. Den stenede jord har især været udnyttet til græsning, heriblandt af det nærliggende Kålund Kloster. Hvor man forsøgte sig med opdyrkning, var afkastet derimod beskedent. Til gengæld kunne bønderne supplere landbruget med fiskeri, der var så rigt, at man bl.a. brugte sild til at gøde kartoffelmarkerne.
.

Kalundborg Kommune rummer en bred vifte af kysttyper, der spænder fra klintkysternes høje, erosive skrænter til de mere beskyttede fjordkyster. Dertil kommer Sejerø, Nekselø og Musholm, som sammen med halvøerne giver kommunen en samlet kystlinje på 184 km. Siden stenalderen har området oplevet en relativ landhævning, som mod syd ved Drøsselbjerg Strand har ligget på ca. 1,5 m, mens den på Sejerø i nord har været på hele ca. 3,5 m. Kystens uregelmæssige forløb med store halvøer som Røsnæs og Asnæs betyder, at den udsættes for ret forskellig bølgeenergipåvirkning afhængigt af orientering, havdybde og længden af det frie stræk.

Langs Havnsø er kysten under erosion. Den er mest udtalt tæt på havnen, hvor erosionen har ført til anlæggelsen af adskillige høfder og stensætninger. Kysten langs Tranevejle er en tilgroningskyst, der ligger beskyttet bag et system af krumodder, som vokser på tværs af bugten. Odden Ægholm udgør den nordlige afgrænsning af vejlen.

Mellem Tranevejle og Alleshave ligger Vesterlyng med en bred sandstrand og et bagvedliggende hedeområde med klitter, heriblandt en intakt parabelklit. Vest for Vesterlyng når istidslandskabet helt ud til kysten, som er præget af erosion. Her findes en smal, stenet strand med flere høfder. Mellem Alleshave og Svenstrup Overdrev ligger den tidligere bugt Saltbæk Vig, der i dag er en brakvandssø.

Kysten mellem Svenstrup Overdrev og Røsnæs Strandpark er lav med områder af marint forland. Selv om den er lettere erosiv, er kysten ikke præget af kystbeskyttelse. Fra Røsnæs Strandpark og til spidsen af Røsnæs er der flere strækninger med klintkyster. Kysten er erosiv og uden høfder, og både stranden og strandplanet er stenet med lommer af sand. Sedimenttransporten er østgående, hvilket kan ses, ved at der mangler sand på østsiden af Nyby Havn. Rundt om Røsnæs Fyr længst mod vest er kysten beskyttet af en stensætning. Sydkysten af Røsnæs er en klintkyst under erosion, og den er stejlere end nordkysten. Stranden er stenet, og strandplanet sedimentfattigt. Flere steder er kystlinjen beskyttet og fastholdt af tætliggende høfder.

Ved Kalundborg ligger Gisseløre, som er et krumoddekompleks. Det er samtidig Danmarks eneste eksempel på et »midbay spit«, dvs. en odde, der er dannet inde i en fjord pga. bølgerefraktion. Vestsiden af odden beskyttes af mere end 20 høfder og yderst af en stensætning. I bunden af Kalundborg Fjord ligger Kalundborg Havn, og her findes ingen naturlig kyst.

Langs nordsiden af halvøen Asnæs har kysten flere steder lave, erosive klinter, bl.a. øst for Sortenstenen, hvor der er opført stensætninger til beskyttelse. Mod vest, ved Havnemark, er en strandvoldsslette. Strandbredden på nordsiden af halvøen er overvejende stenet. Sydkysten minder om nordkysten, men med en tendens til mindre erosion og generelt lidt mere sand på strandplanet.

Kysten langs Jammerland Bugt og Musholm Bugt er generelt lav, men bl.a. mellem Bjerge Nordstrand og Bjerge Sydstrand samt ved Drøsselbjerg Strand når det højereliggende bagland helt ud til kysten. Der er kun få høfder på strækningen, som har sandstrand og to revler på strandplanet. Omkring Ornum Strand har en sydgående sedimenttransport i kombination med den relative landhævning dannet en stor strandvoldsslette. Sedimenttransporten har været så stor, at den har presset udløbet af Halleby Å langt mod syd.

Ved Reersø viser forløbet af krumodder, at sedimenttransporten går mod nord ind mod bugten, mens den ved Mullerup Strand er sydgående, hvilket kan ses på mundingen af et lille vandløb. Mellem Kirke Helsinge Strand og Drøsselbjerg Strand er der sand på både stranden og strandplanet, mens der langs Drøsselbjerg Strand er en erosiv kystklint med høfder, samtidig med at stranden bliver mere stenet.

Musholm har en kerne af istidsaflejringer og to store strandvoldssletter, som er forbundet af to drag, der er ved at afsnøre en lille strandsø.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Kalundborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster