Lolland Kommunes kyster omfatter Lollands Østersøkyst fra Hyllekrog og Saksfjed Inddæmning mod Nakskov Fjord og kysterne mod Langelandsbælt samt de nordvendte kyster mod Smålandsfarvandet til Hunseby Strand. Endvidere hører kys terne af de fleste af Smålandsfarvandets øer og holme til Lolland Kommune. Området har oplevet en havstigning siden stenalderen, hvilket har præget den naturlige kystudvikling med nedbrydning af istidslandskaberne. Lavtliggende kystområder og fjorde er gennem tiden blevet inddæmmet, og også fremover vil der kunne opleves kystudvikling af de menneskeskabte kystlandskaber, der etableres i forbindelse med den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Lollands nordkyst er flad og sandet som her mellem Kragenæs og Ravnsborg Voldsted. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2021.
Begrænset anvendelse
Kyster i Lolland Kommune
Lollands nordkyst er flad og sandet som her mellem Kragenæs og Ravnsborg Voldsted. Mange steder vokser der rørskov. Rørskoven består af tagrør, som er en plante, man normalt finder ved ferskvand. Den vidner derfor om, at havvandet langs kysten ikke er særlig salt.
Lollands højeste klitter ved Brunddragene er et godt observationspunkt, hvis man vil iagttage det store fugletræk, der passerer. Sommerhusene bag klitterne er bygget i en tid, før der kom restriktioner for kystnært byggeri.
Albuen består af tre dele, der i daglig tale samlet kaldes for Albuen. Den inderste smalle del, som ses her, er ca. 4 km lang og hedder Dragene. Selve Albuen ligger længere ude og er bredere og mere slettelignende. Herfra udgår krumodden Sandodde, som peger mod sydøst.
Lolland Kommunes sydkyst
Den sydlollandske kyst domineres altovervejende af de store, høje og nærmest ubrudte digeanlæg, der blev etableret og forstærket efter stormfloden i 1872 til beskyttelse af hele det lavtliggende sydlollandske område. Sammenholdt med de store inddæmninger ved for eksempel Saksfjed og Rødbyfjord og den dertilhørende kunstige vandstandsregulering har disse arbejder været styrende for kystudviklingen de seneste 150 år. Øst for Rødbyhavn er der etableret en række bølgebrydere ud for Hyldtofte Østersøbad, mens der på strækningen øst herfor ses strandenge i området Brunddragene ud for Saksfjed Inddæmning. En østgående netto materialetransport har gradvis udbygget den godt 5 km lange Hyllekrog ved oddedannelse og dens undersøiske fortsættelse i det lavvandede område Rødsand, der strækker sig mange kilometer videre mod øst. I dette kystlandskab kan der på oddens sydside mod Østersøen opleves relativt brede og sandede strande, bag hvilke lave klitter har etableret sig. På nordsiden af Hyllekrog og i læ af odden findes tilgroede strandenge, hvor der specielt langs den ydre del findes et væld af afsnørede strandsøer. Den yderste del, Nakken, omformes kontinuerligt som følge af vejr og vind.
I de kommende år forventes kystlandskabet øst for Rødbyhavn at forvandle sig markant som følge af anlægsarbejderne til den kommende Femern Bælt-forbindelse. Overskudsmateriale fra tunnelgravning vil ind gå i et, i første omgang, menneske skabt kystlandskab foran de eksisterende diger med vådområder og klinter. Med tiden, og under naturprocessernes virke, vil landskabet udvikles og omformes.
Vest for Rødbyhavn har moleanlæggene givet anledning til sandaflejring og udbygning af kysten, ligesom der er tilvækst ved Kramnitze. Kysten langs det meste af strækningen mod vest forbi Hummingen, Maglehøj, Vindeholme og Næsby Strande til Ålehoved og Ydø fremstår foran digerne ubrudt med en sandet strand med mere stenede strækninger og et relativt stejlt strandplan med typisk en revle.
Naturen på Hyllekrog og Bunddragene
Efter stormfloden i 1872 anlagde man et 63 km langt dige hen over en række barriereøer i Østersøen bl.a. Brunddragene. På Brunddragene findes i dag kommunens højeste klit, og her ligger ca. 50 små sommerhuse lige bag diget. Øst for Brunddragene ligger Hyllekrog, en odde, der præges af klitter mod Østersøen, mens nordsiden består af strandeng og strandoverdrev. Plantelivet nord for Brunddragene og på odden er bemærkelsesværdigt. Ud over almindelige overdrevs- og engplanter kan man også støde på sjældenheder som bakkegøgelilje, majgøgeurt, strandnellike, klæbrig limurt, agerkohvede, rundbladet soldug, soløjealant, vild selleri, firkløft og mosetroldurt. Insektlivet er også rigt, bl.a. kan nævnes cikadegræshoppe, dagsommerfuglen guldhale, løbebillen dyndløber samt den sjældne sandørentvist.
Hyllekrog er dog især kendt for sit fugleliv. Efteråret byder på et stort rovfugletræk, hvor man kan se hvepsevåge, rørhøg, fiskeørn, rød glente, musvåge, spurvehøg, blå kærhøg og forskellige falke, som trækker mod syd. Derudover ses et stort træk af duer, drosler og finker. Om foråret passerer mange lommer, lappedykkere, andefugle, vadefugle, terner og måger gennem Femern Bælt, som kan ses fra tangen. Området er desuden af betydning for både ynglende og rastende fugle. Fugleværnsfonden har ejet den 73 ha store Hyllekrogtange siden 1995. Selve fyret på tangen ejes dog af staten. Der er offentlig adgang til Hyllekrog og fyret uden for fuglenes yngletid fra d. 16. juli til d. 28. februar.
Lolland Kommunes nordkyst
Fra Tårs mod nord er kysten lav med et fladt strandplan med tre eller flere sandede revler, og nordøst herfor ligger den sandede Vensholm et stykke fra kysten med dybere vand ind til kysten i Vensholm Sund. Ved Onsevig og strækningen øst herfor er der dæmninger og diger, som indgår i landindvindingsprojekter. Øst herfor ved Nybølle Strand og Kasbæks udløb findes et mindre marint forland. Ellers er Lolland Kommunes nordkyst præget af et meget fladt og sandet strandplan med gode betingelser for rørskovsdannelse og tilgroning i smalle bræmmer langs kysten i afveksling med strækninger med smalle sandede strande. Dette er også tilfældet på strækningen mod øst til Kragenæs med Torrig Vig, hvor der er tilgroede ferske og salte enge.
På strækningen fra Kragenæs over Blans til Bandholm er strandplanet fladt og sandet. Indimellem findes en smal, stenet strand, andre steder er den sandet, og på store dele af strækningen findes langs den lave kyst rørskov og strandengsområder, især i vigene og i tilknytning til å-udløb.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Lolland Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Klima i Lolland Kommune
- Lolland Kommunes geologi
- Lolland Kommunes landskaber
- Kulturlandskabet i Lolland Kommune
- Skove i Lolland Kommune
- Det åbne land i Lolland Kommune
- Ferske vande i Lolland Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Lolland Kommune
Se alle artikler om Kyster
