Udsigt over Enebærodde, hvis åbne landskab prikkes af de mørkegrønne ener, som har givet odden sit navn. Fyrtårnet, der strækker sig op over det flade landskab, markerer oddens østligste spids. Fra fyret er der blot ca. 500 m over til Lodshuse på Hindsholm. Den smalle åbning ind til Odense Fjord kaldes Gabet, og ved skiftet mellem høj- og lavvande gennemstrømmes det af ca. 30 mio. kubikmeter vand.
.
Det smalle drag, Brådet, som strækker sig fra sydspidsen af Æbelø og ned til Æbelø Holm, er skabt af materiale, som bølgerne har eroderet ud af Æbelø i nord og ført sydpå, hvor der er læ. Det lyse sediment i vandet på begge sider af draget viser, at processerne stadig foregår. Som på et transportbånd bevæger det eroderede materiale sig langs draget for at aflejres på Æbelø Holm, der gradvis vokser i bredden.
.

Nordfyns Kommune har en 156 km lang kyst ud mod Odense Fjord og Det Nordlige Bælthav. Siden Littorinahavets tid har Nordfyn oplevet en relativ landhævning på op til 1 m, hvilket betyder, at kysten har været i vækst. En omfattende landindvinding foregik op gennem 1800-tallet, og sammen med en naturlig udligning har inddæmningerne ændret kysten. Indtil slutningen af 1700-tallet var kysten præget af talrige øer og holme samt smalle fjordarme, der strakte sig langt ind i land. I dag byder den lange, delvis udlignede kyst bl.a. på flere gode badestrande. Materialetransporten og de store sandmængder har dog været et problem for fx Bogense Havn, hvor tilsanding i perioder har vanskeliggjort passagen. Især vest for Nærå Strand er der store mængder sand på det fladvandede strandplan, mens strandplanet øst for Nærå Strand er stejlere og mindre sandrigt.

Kysten tager sin begyndelse på den vestlige kommunegrænse, hvor Skelbæk løber ud i Båring Vig. Øst herfor ses en lav kystklint med en børnevenlig strand og en sandet havbund. Længere mod nordøst bliver revlebæltet gradvis bredere, og ved Fogense når det en bredde på ca. 1 km. Vest for Fogense ligger Fogense Ø, der er beskyttet af et 2 km langt dige. Mod øst ligger den ca. 190 ha store inddæmmede Lillestrand. Bogense er anlagt på et marint forland samt på lavtliggende moræne. Langs kysten af Store Stegø og Langø mod øst er der lave klinter.

På strækningen fra Lille og Store Stegø, over Lindholm og Langø til et stykke vest for Jersore Pynt blev der i 1871 opført en række diger, der bl.a. udgjorde forløberen til Gyldensteen Strand Vildtreservat og Engsøen. Få kilometer mod øst ligger grænsen til den lavtliggende, sydvestlige gren af Klinte Strand, som tidligere formentlig har haft en smal fjordforbindelse til Engsøen. Nord for Engsøen ses en lav klint og vest herfor et marint forland, der følger kysten mod øst. Her smelter det sammen med strandengene på sydøstsiden af Lindø, der frem til 1780 stadig var en ø. Dræet og Ejlinge er små moræneøer med marine forlande. Mod nord ligger Æbelø, der også er en moræneø.

Kysten nord for Nørreby er stedvis under erosion. Det eroderede materiale føres mod øst, hvor det indgår i opbygningen af det marine forland ved Nørreby Hals, der mod øst afsluttes i et krumoddekompleks. I læ af halvøen findes et lille inddiget areal.

Vestkysten af Nærå Strand er præget af lave klinter, som veksler med tilgroningsforlande med strandeng. Længst mod sydvest var der tidligere et sund, der muligvis havde forbindelse til Orestrand øst for Engsøen.

Østkysten af Nærå Strand har ændret sig betydeligt gennem tiden. Omtrent til vejen mellem Bårdesø og Tørresø strakte sig tidligere en fjord, som blev inddæmmet i 1782 og tørlagt hhv. 1840‑45 og 1873‑74. De tidligere øer Askø, Storeø, Mellemø og Lilleø blev brugt som støttepunkter for digerne. Som kontrast til inddæmningen har nordvestkysten af Agernæshalvøen et naturligt 600‑900 m bredt marint forland.

Kysten fra Agernæs til Enebærodde er en udligningskyst. Strækningen er orienteret nogenlunde vinkelret på gabet mellem Samsø og Fyns Hoved mod nordøst, hvorfra der er et langt frit stræk og en tilsvarende stor bølgepåvirkning. Selv om den retlinede kyst ikke er i vækst, rummer den mange forlandsdannelser og afsnørede moseområder. Mellem revlerne er morænen blotlagt, og mængden af løse sedimenter er sparsom. De bagvedliggende områder oversvømmes regelmæssigt, på trods af at kysten er beskyttet af høfder og diger. Enebærodde er opbygget af strandvolde. På den smalleste del af odden, Drejet, er der kun en enkelt strandvold, mens der på den brede del mod sydøst ligger op til 12 volde bag hinanden.

Den vestlige del af Odense Fjord er lavvandet, og kysten omfatter et stort antal tørlagte områder, hvis oprindelige udseende har ændret sig betydeligt. Vest for Enebærodde lå tidligere den 5 km lange Egense Fjord, som under navnet Fjordmarken blev inddæmmet og tørlagt i 1818.

Mellem Fjordmarken og Nærå Strand findes lavtliggende ferskvandsdannelser. Sammen med et vragfund i 1780 ved Storhøj antyder de, at der tidligere har været åben forbindelse hele vejen fra Nærå Strand til Odense Fjord.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Nordfyns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster