Nyborg Kommune har en 54 km lang, østvendt kyst ud mod Storebælt. Da havniveauet er forblevet nogenlunde det samme i adskillige tusinde år, har de kystdynamiske processer også været forholdsvis ensartede, hvilket har skabt en udlignet og kun svagt guirlandeformet kystlinje. Ved Nyborg brydes den ensartede kyst dog af halvøen Knudshoved, der strækker sig 4‑5 km ud i Storebælt og danner brohoved for Storebæltsforbindelsen.
Længst mod nord er kysten under erosion med en nordgående sedimenttransport, og kystlinjen fastholdes af syv stenhøfder. Omkring Risinge Hoved er der klintkyst, som er under delvis erosion, og både stranden og strandplanet er stenet. Bebyggelsen når helt ud til kysten ved Dinestrup, hvor der er anlagt talrige stenhøfder. På strandplanet ses en til to revler, der enkelte steder afbrydes af stenet havbund. Kysten ved Nordenhuse er også erosiv og beskyttet af stenhøfder. Strandplanet har op til tre revler, som ligger i stenede områder.
Sydpå til omkring Nyborg Strandcamping er kysten en fladkyst med vekslende sand- og stenstrand. Der er anlagt mange stenhøfder, og strandplanet er overvejende sandet med to revler. Fyns Badestrand er en bred sandstrand, der blev anlagt, da Storebæltsforbindelsen blev bygget. Halvøen Knudshoved strækker sig ud i Storebælt syd for broanlægget.
I læ af Knudshovedhalvøen ligger Nyborg Fjord, der siden Littorinahavets (Stenalderhavets) tid har dannet en enestående naturhavn. Den vestlige del af fjorden kaldes Holckenhavn Bugt og strakte sig tidligere via Holckenhavn Fjord ca. 2 km længere ind i land. Da Holckenhavn-dæmningen med landevejen mellem Nyborg og Svendborg blev opført 1844‑48, afskar man samtidig Holckenhavn Fjord fra resten af Nyborg Fjord. Holckenhavn Fjord udgør den druknede del af tunneldalen Ørbæk Ådal. Øst for dæmningen er en odde vokset så langt mod nord, at mundingen fra Holckenhavn Fjord er meget smal. Længere mod syd har odden desuden afspærret to små strandsøer.
Øst for Kogsbølle ligger et større marint forland, hvor strandvolde har afsnøret flere strandsøer. Udløbet til havet fra den mest kystnære strandsø er hverken forlagt mod nord eller syd. Strandbredden er sandet og gruset, mens strandplanet har to kystparallelle revler og et lille sandindhold, der bliver endnu mindre mod syd, hvor strandbredden også er mere stenet.
Ved Slude og Tårup Strande er der lave klinter, og strandbreddenveksler mellem sten og sand. Kystenved Tårup Strand fastholdes af tætliggende stenhøfder, og det inderste strandplan er stenet. Mellem Kløverhage og Åhuse bliver strandplanet igen sandet med en til tre revler. Den nordlige del er stenet, mens stranden bliver mindre stenet og mere sandet mod syd.
