Det smalle udløb fra lagunesøerne i barrierekysten Korevle udnyttes som en kærkommen ankerplads af en af områdets fritidsfiskere. Bag klitterne ligger store, lysåbne strandenge, der siden 2010 har været afgræsset af det hårdføre gallowaykvæg. Selv om det virker nærliggende, kommer navnet Korevle dog ikke af områdets store græssere. Barrierekysten har derimod navn efter den nærliggende Ellinge Kohave, der tidligere tjente som græsningsareal for herregården Ellingegård.
.
En hollandsk kutter vugger stille på det blanke hav ud for Odden Havn, hvor en flok nyudsprungne krabbefiskere gør, hvad de kan, for at lokke molens talrige strandkrabber frem fra deres skjul mellem stenene.
.
Om vinteren er sortanden en almindelig gæst i de danske farvande og kan bl.a. optræde i store flokke ud for Korshage. Den mørke dykand er dog vanskelig at få øje på, da den er sky og som regel opholder sig langt fra land. Sortanden har længe været et attraktivt bytte i havjagten, og i 1960’erne blev der nedlagt helt op til 20.000 sortænder i Danmark om året. Siden er antallet faldet betydeligt, og i vinterhalvåret 2015‑16 lå udbyttet på 7.200 ænder.
.

Kommunens 154 km lange kyst rummer en lang række forskellige kysttyper, hvilket bl.a. skyldes, at kysterne er eksponeret mod flere retninger og er udformet i forskellige materialer. Dertil kommer en relativ landhævning, som siden stenalderen har hævet landet i syd med ca. 3 m og i nord med ca. 4,5 m.

Mellem Havnsø i syd og Gniben i nord er kysten eksponeret mod vest. Fra denne retning kommer der jævnligt kraftige storme, og kysten er derfor under kraftig bølgepåvirkning. Mod syd er der sket en tilvækst i form af bl.a. en odde, som vest for Enghave Skov bygger ud fra syd mod nordøst. Strandplanet er sandrigt, hvilket især skyldes en 142 m lang bølgebryder ca. 300 m fra kysten. Det sandrige strandplan fortsætter mod nord til Vraget, hvor en ca. 1 km lang barriereø vest for klitområdet Sanddobberne vokser mod syd. Sedimenttransporten til Nekselø Bugt kommer fra både syd og nord samt vinkelret ind på kysten.

Nord for Sanddobberne og op til Ordrup Næs er kysten overvejende en tilgroet klintkyst, hvor enkelte områder er under erosion. Syd for Kårup Skov er stranden stenet, men breder sig ud mod nord og bliver mere sandet. Odden med Ordrup Næs er orienteret nordvest-sydøst og består af istidsdannelser, der er forbundet med hinanden af havaflejringer. På den yderste del af odden findes flere markante klinter som Brændeklint og Svaleklint. Sydøst for Svaleklint ligger en stor strandvoldsslette, hvor strandvoldenes forløb afslører, at den oprindelige odde i dag er eroderet væk.

I bugten ved Ordrup Strand er der lave kyster med en sandet strand. Ellers er kysten mellem Ordrup Næs og Høve Strand præget af klinter og sandede strandbredder. På strækningen ses desuden kilometerlange revler, der er orienteret vinkelret på kysten.

Mellem Høve Strand og Stenstrup Lyng er kysten en retlinet, knap 10 km lang barrierekyst. I takt med landhævningen og en sedimenttilførsel fra både syd og nord samt vinkelret ind på kysten er der dannet den ene barriere efter den anden. Derved er der opstået den nuværende Korevle med barriereøer, laguner og klitter ud mod Sejerø Bugt.

I nord afgrænses Sejerø Bugt af Sjællands Odde, som består af højtliggende istidsdannelser, der er forbundet af lavtliggende marint forland. Hvor kysten udgøres af istidsdannelser, kan man se erosive klinter, mens der ved de marine forlande optræder fladkyster med strandvolde. Sedimenttransporten foregår mod øst på begge sider af odden, og der er sket udbygninger af kysten vest for både Odden Færgehavn og Odden Havn.

Den nordvendte kyst øst for odden hænger sammen med istidslandskabet ved Ebbeløkke, Klint, Klintehuse og Rørvighalvøen. Såvel Klint som Rørvighalvøen var tidligere øer i Littorinahavet, men er i dag forbundet med det øvrige Odsherred af strandvoldssletter. Der er udbredt erosion på den vestlige del af Klintebjerg, mens erosionen er mindre på den østlige del. Stranden rundt om Klintebjerg er sandet mod vest og mere stenet mod nord og øst. Langs den østlige del af Nyrup Bugt er kysten en fladkyst med sandstrand og flere revler på strandplanet.

Syd for Rørvig ligger Nakkehalvøen, som hovedsagelig kantes af klintkyster med grusede og stenede strande. Den sydvestlige del af halvøen består af marine dannelser samt den tidligere havbugt Hovvig, som blev inddæmmet og afvandet 1869‑71. I dag er området et vildtreservat med søer, rørskove og strandenge.

I bunden af Nykøbing Bugt, mellem Nykøbing S og Strandhuse, er kysten forholdsvis beskyttet med smalle, grusede strande. Strandplanet ud for Annebjerg Skov er dog sandet med initialbarrierer, dvs. revler, der stikker op af vandet og vokser ind mod kysten.

Mellem Strandhuse og Sidinge Fjord er kysten eksponeret ud mod Isefjord med smalle og stenede strande. Ved Kongsøre Næbbe ligger et lille marint forland, og i den indre del af bugten mod vest er der tilgroningskyster. I 1800-tallet blev der opført et dige ved Sidinge Fjord, og på strækningen forbi den afvandede fjord er der derfor ingen naturlig kyst.

Syd for Sidinge Fjord består kysten hovedsagelig af beskyttede tilgroningskyster. Bølge- og strømenergien er begrænset, og ændringer i kysten sker derfor kun langsomt. På ydersiden af dæmningen til Lammefjord er der heller ingen naturlig kyst.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Odsherred Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster