Struer Kommunes 146 km lange Limfjordskyst er meget varieret. Den omfatter både de eksponerede kyster ud mod Nissum Bredning og de mere beskyttede kyster mod øst i Venø Bugt, Kås Bredning og Skibsted Fjord. Kystlandskabet er præget af bølger, strøm og vandstandsvariationer samt den landhævning, som er foregået siden stenalderen. Vandstandsvariationen bliver særligt stor, når storme fra vestlige retninger presser vand ind i fjordengennem Thyborøn Kanal. Så kan vandstanden forhøjes op til ca. 2 m over middel lavvande.
I bunden af Venø Bugt ligger Struer, hvor havnefronten er under forvandling med bolig- og erhvervsbyggeri. Sydøst for Struer er kystdynamikken beskeden. Strandplanet er fladt og sandet, og langs kysten findes spredte områder med strandeng. Mod øst ved Livbjerggård Strand findes en lav klint, der udsættes for erosion under storm og forhøjet vandstand.
Vest for Struer finder man brakvandssøen Kilen, som er afsnøret fra Limfjorden af en dæmning. En lille sluse sikrer vandudskiftningen i søen. Rundt om Kilen er kysten overvejende en tilgroningskyst, som præges af overdrev, moser og ferske enge med kildevæld.
Nord for Kilens udløb ligger Bremdal Strand som et parklignende rekreativt område. Havbunden er sandet, og langs den nordlige del af bebyggelsen er kysten beskyttet med stenhøfder. Længere nordpå ligger den lave tange Kleppen med færgeoverfart til Venø over Venø Sund.
Nord for Kleppen på den modsatte side af Venø Sund findes en lav klintkyst. Det gamle Humlum Fiskerleje ligger i en bugt på det marine forland lidt nord herfor, hvor kysten lokalt er beskyttet af stenhøfder. Længere mod nord findes en stor oddedannelse, der afsluttes i Grisetåodde. Odden er primært opbygget af sedimenter, som er eroderet ud af klinterne ved Toftum Bjerge mod sydvest. I vest består odden af en strandvold af sten, mens den mod øst er sandet.
Med sine stejle klinter står Thyholms aktive vestkyst i skarp kontrast til de mere rolige nord-, syd- og østvendte kyster. Mod syd afsluttes Thyholm i en odde, Oddesund Nord, som det oversvømmelsestruede sommerhusområde Sunddraget ligger på. Thyholm forbindes med Thy i nordvest via Draget, som mod vest danner en rullestensstrandvold med stenhøfder. På Thyholms sydvestkyst ligger den stejle Odby Klint, hvor lag af kalk og flint fortsætter ud i vandet og danner naturlige undersøiske høfder. Her er stranden hovedsagelig stenet og stejl.
Ved Vigen på Thyholms østside har den sydvendte kyst et smalt marint forland med et fladt strandplan, der mod øst afløses af en lav, aktiv kystklint. Mod øst ligger Søndbjerg Strand med et sandet, fladt strandplan og gode bademuligheder. Ved Tambohuse mod nord afløses badestranden af en lav kystklint med talrige udskridninger.
Nord for Tambohuse veksler kysten mellem marint forland og lave, inaktive, bevoksede klinter. Ud mod den lavvandede Skibsted Fjord i nord findes en tilgroningskyst med udbredte strandenge og strandsøer, der oversvømmes under højvande, samt flere små krumodder som Katholm og Munkholm Odder. Bag strandengene ligger en strandvold, som danner grænsen til de ferske enge. Littorinahavets gamle kystskrænt hæver sig op bag engene.
Ved Tambohuse strækker en dæmning sig over det smalle Tambosund til Jegindø. Kysterne på Jegindø er præget af marine opbygninger. De kommer til udtryk i form af tilgroningskyster, marint opbyggede vinkelforlande med lave strandvoldssystemer og odder som Jegind Tap. Øst for Havnevej mellem Jegind og Kirkeby ses en markant bugtudfyldning ved strandvoldsdannelse. Denne marine slette forbinder Jegindøs to kerner af istidsdannelser. Enkelte steder som ved Bøl og nord for Rønhuse når istidslandskabet helt ud til kysten, hvor det danner en lav kystklint.
