Syddjurs Kommunes 159 km lange kyst tager sin begyndelse i nord ved Hoed Ås udløb i Kattegat. Herfra fortsætter den langs Ebeltoft Vig, Begtrup Vig og Kalø Vig til Havhuse i Løgten Bugt. Dertil kommer den lille, ca. 62 ha store ø Hjelm, som ligger ca. 10 km sydøst for Ebeltoft. Kysten er i høj grad præget af tidevand, strøm og bølger. I forening med de tre vige og en relativ landhævning på 3‑4 m siden Littorinahavets tid har bølgernes nedbrydende og opbyggende virke således haft afgørende indflydelse på kystlinjens forløb og kystlandskabets udformning.
Kyststrækningen fra Hoed Ås udløb og sydpå langs Ebeltoft-halvøen er kendetegnet af en stenet strand og et strømrigt farvand. Her har bølgerne frit løb over Kattegat og kan under kraftig pålandsvind nå betydelige højder. Derfor opstår der en udligningskyst med en guirlandeformet kystlinje, hvor fremspringene udgøres af Rugård Klint, Jernhatten og Kobberhage. Kysten mellem fremspringene er opbygget af rullestensstrandvolde. Strandvoldene har afsnøret Nørresø øst for Rugård. Det samme er tilfældet sydvest for Jernhatten, hvor havarme tidligere strakte sig ind til Dråby og Stubbe Søer. Langs Rugård Klint får bølgernes erosion jordmasser i kystskrænten til at skride ned på stranden, hvorefter de opsluges af havet. Tidligere tiders skred kan ses som dybe furer i skrænten. Boeslum Strand, hvor kystudligningen har afspærret Gungerne, er med sin sandstrand en af de få undtagelser fra østkystens ellers stenede strande.
Fra de stejle klinter ud mod Hjelm Dyb har bølger gennem tiden ført nedbrydningsmateriale mod syd og opbygget den vidtstrakte strandvoldsslette, der udgør Ebeltoft-halvøens sydspids. Fra Hassensør breder strandvoldene sig mod nordvest i et vifteformet mønster. De omslutter to store laguner, hvoraf den ene, Vestensø, i dag er udtørret. På store dele af strandvoldssletten blev der gravet ral 1935‑74. I dag er de tidligere ralgrave ved Øerne syd for Ebeltoft forvandlet til Øer Maritime Ferieby med et system af kanaler og en gravet forbindelse ud til havet, hvor indsejlingen beskyttes af to store moler. Ved Gåsehage er strandvoldene derimod udsat for kraftig erosion. I løbet af de seneste tre årtier er kystlinjen ved Gåsehage rykket mere end 50 m tilbage, så de lavtliggende sommerhuse bag strandvoldene er i stigende risiko for oversvømmelse ved storm. Bølgerne har fragtet materiale langs kysten, så der syd for indsejlingen til Øer Maritime Ferieby er opbygget et stort kompleks af krumodder med en bagvedliggende lagune. Længst mod øst ligger Gåsehage beskyttet af et bredt og fladvandet flak, Øreflak, som betyder, at kysten mellem Gåsehage og Hassensør ikke udsættes for erosion.
Langs Djurslands sydkyst er det i højere grad istidslandskabet, som bestemmer kystens forløb. Ved deres erosion har to gletsjertunger dannet inderlavningerne Kalø Vig og Ebeltoft Vig. I Kalø Vig er den oprindelige kyst mange steder upåvirket af de kystudlignende processer, og det marine forland skyldes landhævning. I dette område kommer istidslandskabet mange steder til udtryk i kystens detaljer. Det gælder fx sydvest for Rønde, hvor Følle Vig udfylder den dybeste del af en tunneldal. Et andet eksempel er Knebel Vig, som er et dødishul. Mellem Kalø og Vrinners Hoved forhindrer det langstrakte stenrev Rønsten bølger i at trænge ind i Egens Vig. Det får den fladvandede kystzone til ved lavvande at virke nærmest vadehavsagtig. Fra Vrinners Hoved i nord til Skødshoved i syd er kysten mere eksponeret for bølgeaktivitet. I læ af Vrinners Hoved er der opbygget et system af krumodder ind i Egens Vig. Det samme er sket ved Dejret Øhoved ved Knebel Vig og vestligst på Mols-halvøen, hvor tilvæksten af marint forland i læ af Skødshoved er stor.
Besøger man Skødshoved i sommerhalvåret, kan man ikke undgå at bemærke, at sandbunden i det lavvandede, sydvendte område ofte er kraftigt purpurfarvet. Farven skyldes ikke en særlig geologi, men forårsages i stedet af purpursvovlbakterier, som er fotosyntetiske bakterier, der udnytter svovlbrinte i fotosyntesen. Fænomenet kan ses flere steder, men er særlig tydeligt ved Skødshoved.
Ud mod Århus Bugt er kysterne mere udsat for bølgernes påvirkning, da det frie stræk er længere, og vanddybderne er større. Det er således bølgerne, som har skabt Helgenæs’ retlinede vestkyst. Kyststrækningens retning er bestemt af de fremherskende vindretninger, vindens styrke og hyppighed samt længden af det frie stræk. Efterhånden vil kysten orientere sig vinkelret på den resulterende retning og kommer derved i balance med de herskende naturkræfter. Under hårde efterårsstorme med kraftig vindstuvning eroderer bølgerne i kystklintens fod. Da klinten indeholder plastisk ler, opstår der trappetrinsagtige udskridninger. Derved rykker klinten sig gradvis tilbage, men bevarer sin orientering og sit retlinede forløb.
I stenalderen var Begtrup Vig et sund i Littorinahavet, og Helgenæs var derfor en ø. Den relative landhævning og dannelsen af et drag forbandt dog efterhånden Helgenæs med fastlandet. Begtrup Vigs åbning mod vest har medført, at betydelige mængder sand er transporteret ind i vigen. Ved Stavsøre er materiale fra Helgenæs’ vestkyst ført ind i bugten. Det opbyggede med tiden et flak, som har fungeret som fundament for dannelsen af krumodder. Længere østpå i Begtrup Vig har en lang mole syd for Kongsgårde afbrudt den østgående transport af sand, så der på molens vestside er sket aflejring og udbygning af kysten. En tilsvarende udvikling ses langs den nordlige kyst af Begtrup Vig, hvor der ligeledes sker en østgående materialetransport.
Syd for Tved er en tidligere bugt lukket, og længere østpå ved Strands er et oddesystem under opbygning på det store flak Rønnen. De store sandmængder, der føres ind i bugten, vil udbygge de eksisterende flak og øge tilvæksten af krumodder og barriereøer. Det betyder, at den indre del af Begtrup Vig gradvis vil blive afsnøret.
Sammenlignet med Kalø Vig er Ebeltoft Vigs åbning ud mod Bælthavet mere udsat for bølgernes påvirkning. Det ses bl.a. ved den genoprettede Vængesø og Bogens Sø, der begge er lagunesøer, som blev afsnøret fra havet af strandvolde. Kystens forløb inderst i vigen blev oprindelig styret af istidslandskabets terræn. I dag er kysten udlignet, så den har et jævnt forløb vigen rundt. En molekonstruktion ved Lyngsbæk Strand har afbrudt transporten af sand, så der på molens vestside er sket en udbygning af kysten. Fra molen og videre østpå til Egsmark Strand er der bygget et antal høfder for at holde på sandet og skabe en attraktiv badestrand. Syd for Ebeltoft virker Ahl Hage som en bølgebryder, der beskytter havnen i Ebeltoft. De mange strandvolde på flakket Sandhagen er opbygget af materialer, der er transporteret sydfra langs kysten.
Den lille ø Hjelm sydøst for Ebeltoft er et istidslandskab, der kantes af gamle kystklinter og marint forland. Det marine forland er opbygget af strandvolde: ved Sydhage af et ældre strandvoldssystem, som orienterer sig nordvest-sydøst, og ved Vesthage af et yngre system, der orienterer sig nordøst-sydvest. Strømme løber parallelt med kysten nord og syd om øen og mødes ved Vesthage, hvor det medbragte sand og grus har skabt en retodde.
