I 1948 åbnede det lokal- og kulturhistoriske museum på Bangsbo. Det blev statsanerkendt i 1965 og i 2009 en del af Nordjyllands Kystmuseum. Afdelingen på Bangsbo Hovedgård udstiller en del af de mange marinarkæologiske fund, der er gjort tæt på kysten. De er håndgribelige udtryk for søfartens store betydning i området og den farlige færd rundt om Skagen Odde. Især kan fremhæves udstillingen af det velbevarede middelalderskib, Ellingåskibet, fra 1163.

Museet rummer desuden Det Jyske Modstandsmuseum (indviet 2000), der fortæller om besættelsestiden i Nordjylland.

Endelig skal nævnes Boolsens Stenhave, som rummer kulturhistoriske brugssten, der går tilbage til år 3000 f.Kr., fra kværnsten fra oldtiden til eftermiddelalderlige møllesten. Stensamlingen er etableret af forfatteren Johannes Boolsen.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Frederikshavn Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv