På den kongelige families store Jyllandsrejse til det vest- og nordjyske område i sommeren 1908 nåede de d. 8. august et festklædt Løgstør, hvor lokale honoratiores indbød til frokost, inden rejsen gik videre til Nibe.
.
Figur. Befolkningsudviklingen i Løgstør 1787-2017.
.

Det lille fiskerleje blomstrede op i 1500-tallets første halvdel med sildefiskeriet og fik bl.a. toldsted og birketing. Byen tjente dertil godt på at fragte varer over Løgstør Grunde samt på ulovlig handel med korn, kramvarer m.m. Velstanden kan ses i 1608, hvor byen skænkede en fornem prædikestol til sognekirken, Løgsted Kirke.

Ejendommene i Løgstør var især krongods. For de omtrent 300 indbyggere, der boede i byen omkring år 1600, var fiskeri, landbrug og handel hovederhverv. Aalborg bekæmpede i 1600- og 1700-tallet byens udvikling, hvilket bl.a. betød, at den ikke som ansøgt blev købstad i 1752. Som handels- og ladeplads fik Løgstør dog nogle købstadslignende rettigheder, heriblandt bomhus til afgiftsopkrævning (1673), og efter Løgstør Birks sammenlægning med Aars og Slet Herreder (1687) var herredsfogeden bosat i byen, som derfor fik stor status i Vesthimmerland. Byen fik bystyre (1785) og bevilling til tre årlige markeder (1786).

I 1700-tallet blev Løgstørs gårde og huse købt fri, og de blev tillige forsikret i Købstædernes Brandforsikring. I hhv. 1747 og 1751 var der omfattende bybrande. Der var også en mindre brand i 1785, og der var i anden halvdel af 1700-tallet generel stagnation som følge af svigtende sildefiskeri.

Med Aggerkanals gennembrud i 1825 aftog sildefiskeriet næsten helt, og behovet for at lempe skibe over Løgstør Grunde svandt ind. Byen havde da endnu landsbypræg med centrum i gaderne ved havnen. En kommunalbestyrelse, som man havde dem i købstæder, blev etableret i 1841. Samme år tilbød Christian 8. købstadsprivilegium, men byen afviste pga. øgede udgifter til bl.a. skolevæsen. Råd-, ting- og arresthus blev opført 1847-48 og et kapel i 1851. Adskillige kongebesøg kastede glans over byen.

Det gamle problem med sejlads over Løgstør Grunde blev løst med byggeriet af Frederik VII’s Kanal, der blev indviet i 1861. Under anlægsarbejdet var der i 1857 og 1858 arbejderopstande. Kanalen betød færre indtægter til Løgstør, da skibe kun ankrede op, hvis de havde direkte ærinde i byen. Anlæggelsen af Vesterhavnen i 1852 styrkede dog oplandshandelen. Bedre postforbindelser, telegrafstation (1865) og telefonanlæg (1884) var også baggrund for et voksende antal forretninger, pengeinstitutter, håndværksbedrifter m.m. I 1901 var forretningsgaden Østerbrogade fuldt udbygget. Jernbanerne fra Hobro og Viborg fik i 1893 via Aalestrup/Aars endestation i byen, og der blev bygget kirke (1893) og sygehus (1893). I år 1900 blev byen købstad. Året efter var der gravet en sejlrende gennem Løgstør Grunde, men først i 1913 blev kanalen lukket. Større industrivirksomheder, især andelsslagteriet (1900) samt offentlige forsyningsvirksomheder, kom til.

En række rutebilruter knyttede fra 1920’erne Løgstør tættere sammen med oplandet. Bydelen Petersborg blev indlemmet i Løgstør i 1930, og i 1942 blev dampfærgen afløst af Aggersundbroen mod nordøst. Byens udbygning blev i 1950’erne fortsat med parcelhuskvarterer. Her fulgte også snart et stort industrikvarter, der foruden mellemstore virksomheder inden for træ- og metalbranchen også kom til at rumme Løgstør Rør (senere LOGSTOR) som den største virksomhed. Løgstør-Hallen (1965) skabte gode rammer for foreningslivet, bl.a. idrætsklubber. Persontrafikken på jernbanen blev lukket i 1966. I 1970 havde Løgstør ca. ⅓ af den nye storkommunes ca. 11.000 indbyggere, og den blev derfor hovedbyen.

Indbyggertallet i Løgstør steg fra 3.633 i 1970 til 4.317 i 1990; derefter skete der ikke de store ændringer. I løbet af 1970’erne lukkede nogle gamle virksomheder, bl.a. slagteriet, nogle offentlige institutioner, heriblandt toldkammeret (1972), og senere også sygehuset (1991). Blandt nye, store virksomheder i byen kan nævnes dørproducenten Vest-Wood, der blev etableret i 1981, og som siden 2006 har været en del af den globale Jeld-Wen-koncern.

Fra 1980’erne fandt der et stigende muslingefiskeri sted, hvilket sammen med en voksende turisme omskabte byen til en udpræget ferieby.

Ved Strukturreformen i 2007 indgik Løgstør i Vesthimmerlands Kommune, og rådhuset er nu administrationscenter.

Videre læsning

Læs mere om Løgstør

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Byhistorie

Eksterne links