Løveport, København

G.F. Hetsch, der sad i flere komiteer til forskønnelse af København, udviklede i 1840'erne og 1850'erne flere forslag til et byrumsprojekt, der skulle forskønne området ved Toldboden. Toldbodens område var afgrænset af en stor jernport og Toldbodvejen (det nuværende Esplanaden) og var bebygget af skure, skibsprovianterings-boder og værtshuse, som var skudt op i 1700-tallets slutning, og man ønskede at give udlændinge et mere sobert første indtryk af København, da Toldboden var stedet, hvor skibene lagde til efter store udlandsrejser. Flere bygninger måtte rives ned for at give plads til Hetsch's byrumsprojekt, blandt andet den gamle vagtbygning, hvorimod Toldbodbygningen fra 1733-35 blev stående. De tidligste af Hetsch's mange tegninger for området omkring Toldbodvejen viser en oval plads, der skæres igennem på tværs af vejen til havnen. Rundt om den ovale plads er lave bygninger med butikker med store vinduer. Nærmest Amaliegade ses to store bygninger, der på tegningerne benævnes beværterpavilloner. Mod havnen tegnede Hetsch til erstatning for den eksisterende jernport, en port med to løveskulpturer, og bag den to arkadebygninger langs vejen. Hetsch blev imidlertid nødt til at revidere planerne undervejs, idet projektet blev fundet for dyrt, og et kompleks i reduceret form blev i stedet opført til Hetsch's store fortrydelse. Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864) blev født i Tyskland. I hjembyen Stuttgart og sidenhen Paris fik han undervisning i bygningskunst. I 1812, på et studieophold i Rom, mødte Hetsch blandt andre den danske arkitekt Peder Malling, og sammen tog de tilbage til København i 1815. Hetsch fik arbejde for C.F. Hansen og blev desuden tilknyttet Kunstakademiet som lærer. I 1820 blev han medlem af akademiet og i 1835 udnævnt som professor i arkitektur. Hetsch havde både antikken og de historiske stilarter som sit forbillede. Hetsch var meget produktiv, han udførte både interiørarbejder samt byggede kirker og borgerhuse, ligesom han restaurerede herregårde og tegnede gravmonumenter og æresvåben. Hetsch's reducerede projekt blev påbegyndt i slutningen af 1840'erne. Den nordlige pavillon blev opført i 1848-49 og den sydlige pavillon med den halvcirkulære bygning til butikker stod færdige i 1851. Den Søndre Arkadebygning stod færdig året efter, i 1852. Den Nordre Arkadebygning (Visitationsbygningen) med beværterpavillon samt Løveporten stod færdige i 1856. Under de to visitationsbygningers buer kunne tolderne i ly af vejret stå og besigtige de tungt læssede vognes indhold. En af de helt store ændringer, som Hetsch måtte acceptere, var ændringen af den centrale plads fra en oval form til en rektangulær form, der blev afsluttet konkavt, hvilket ødelagde den planlagte symmetri. Desuden kom hans planlagte hovedbygning mod havnen ikke til udførelse, idet den gamle, lave vagtbygning blev stående på dette sted. I 1868 kom arkadebygningerne til at indgå i en ny sammenhæng, idet den gamle vagtbygning blev nedrevet til fordel for en ny toldbodbygning i to etager. Af påskrifterne af en situationsplan fra 1868 ses det, at Søndre Arkadebygning blev brugt til post-ekspedition, og at Nordre Arkadebygning blev anvendt til told-ekspedition. Tidligere blev alle de varer, som skulle fortoldes, placeret på forskellige lagre efter kategori, hvorefter de fysisk blev gennemgået, før der kunne tages told. Grundet øget vækst i Københavns handel var der behov for flere lagerbygninger på Toldboden. I 1888 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en ny frilagerbygning, der skulle ligge på den sydlige side af Toldbodvejen. Konkurrencen blev vundet af arkitekt Albert Jensen og bestod af en stor, fem-fløjet bygning i historicistisk stil, som skulle ligge, hvor Toldkammerbygningen fra 1735 lå. En mængde eksisterende bygninger skulle nedrives for at gøre plads til frilagerbygningen blandt andet en stor del af Hetsch´s anlæg syd for Toldbodvejen, heriblandt den bagerste del af Søndre Arkadebygning, mens selve arkaden blev bevaret. En ny, smallere bagbygning, der skulle rumme toldekspeditionslokale og vagtlokale, blev i stedet opført som en del af det nye frilagerkompleks. I den forbindelse murede man attikaen videre til facadens østlige hjørne og placerede her en sandstenskugle. I 1966 blev der foretaget en udvidelse af adgangen gennem Løveporten ved arkitekterne Eva og Nils Koppel. De to granitpiller blev flyttet ud til siderne, så gennemkørselsbredden blev øget fra 3,5 meter til 5,5 meter. Både før og efter flytningen af granitpillerne med løveskulpturerne var arkaderne lukket af gitterlåger og øverst af lunettevinduer. I dag er kun bevaret gitre mellem arkadebygningerne og granitpillerne. I 1970'erne gik toldvæsenet væk fra den hidtidige arbejdsmetode, hvor alle varer fysisk skulle beses i lagerbygningerne. Hermed var der ikke længere brug for de mange toldpakhuse, og området blev afhændet til Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 (det nuværende A.P. Møller – Mærsk A/S) og bygningerne blev nedrevet med henblik på at gøre plads til Mærsks nye fire/seks etager høje kontorbebyggelse, tegnet af Ole Hagen. Byggetilladelsen for kontorbyggeriet var betinget af, at der blev indsendt et særskilt projekt for retablering af Søndre Arkadebygning ved Løveporten. Ole Hagen forestod også opførelsen af den nye bagbygning til arkadebygningens forreste del med arkaden, som stod færdig i 1980. Umiddelbart herefter indrettede Mærsk virksomhedsmuseum i underetagen af den nye bagbygning, mens første sal indeholdt en treværelses lejlighed. Denne indretning bestod frem til en gennemgribende renovering af Søndre Arkadebygning, der blev afsluttet i 2017 og var ledet af Fogh & Følner Arkitektfirma.

Bygningen med arkaden kaldes Søndre Arkadebygning. Den flankerer sammen med en lignende bygning, Nordre Arkadebygning eller Vististationsbygningen, begyndelsen af vejen Esplanaden, som tidligere hed Toldbodvej. De to bygninger forbindes af Løveporten og udgør en del af bebyggelsen på havneområdet Nordre Toldbod, der ligger ud for Kastellet. Søndre Arkadebygning er en énetages, vinkelformet bygning med helvalmet, skiferklædt tag med lav hældning. Alle taginddækninger samt tagrender og nedløbsrør er udført i kobber. Bygningen hviler på en sokkel af granitkvadre og står i gul, blank mur i krydsforbandt, hvor facaden er af ældre teglsten med hamborgfuger, mens den resterende del af bygningen er i nyere teglsten med skrabefuger. Øverst afsluttes murværket af en retkantet hovedgesims, der er malet i en brunlig nuance. Mod Esplanaden er fem rundbuede åbninger, der hviler på firkantede, murede søjler. I det afsluttende murværk mod øst er et rundbuet blændingsfelt. Søjlerne står i gul, blank mur, mens buerne har pudsede indramninger og vederlag, malet i brunt, ligesom blændingsfeltet. Facaden afsluttes øverst af en blankmuret attika med en lille gesims som fortsætter til det østlige hjørne. I den midterste del af attikaen, over buerne, er et aflangt, pudset felt. Arkadegangen er belagt med granitfliser, soklen er gråmalet, væggene er malet gule med brune vederlagssten, og det krydshvælvede loft er malet hvidt. Fra hvælvenes toppunkt hænger kobberlamper. I arkadegangen er to tofløjede døre med bosserede fyldinger og halvrunde, radiært opsprossede overvinduer, hvoraf den ene dør er ældre og den anden nyere, men traditionelt udført. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte, firerammede vinduer med tredelte nedre rammer og rundede øvre rammer, som følger de rundbuede vinduesåbninger. Vinduerne har skifersålbænke. Både døre og vinduer i facaden er malet mørkegrønne. I den østlige gavlmur er et nyere, men traditionelt udført, firerammet, småtopsprosset vindue, som står umalet med støbt sålbænk. Den søndre mur har tre vinduesblændinger og fem nye, helrudede, kvadratiske vinduer med murede sålbænke. På facaden mod Esplanaden er der over buerne to ældre gadelamper. Løveporten består af to granitpiller med hver en knejsende bronzeløve på toppen samt to mindre smedejernsgitre, som forbinder søjlerne med arkadebygningerne. Granitpillerne står på granitsokler med hulkehlsovergang til skaftet, mens de afsluttes af mindre, flerledede gesimser. De gråmalede gitre står ligeledes på en granitsokkel. Gitrene er udført med rundbøjninger, og de afsluttes med stiliserede blomsterhoveder. Søndre Arkadebygning ejes af A.P. Møller − Mærsk A/S, der har indrettet bygningen som museum og mødelokale. Planløsningen er ny, og stueetagen indeholder udstillingslokaler, herunder A.P. Møller − Mærsks mindekontor, og toiletter, mens der på første sal er mødelokale og anretterkøkken. I det indre bærer bygningen præg af ny aptering med tilhørende nye overflader og detaljer som pudsede vægge og lofter samt brædde- og parketgulve. Undtaget herfor er mindekontoret, der har ældre lysnings- og brystningspaneler, fyldingsdøre, gerichter og greb samt stukkantliste. Arkadebygningen har en ny halvsvingstrappe med parketbeklædte trin, inklusiv stødtrin, og en håndliste monteret på væggen.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Søndre Arkadebygnings beliggenhed langs Nordre Toldbod, hvor den sammen med den modstående arkadebygning og Løveporten imellem dem, markerer den oprindelige afgrænsning af toldbodsområdet. Hertil kommer, at bygningerne markerer hovedporten mellem havnen og den indre by og dermed vejen, som de rejsende skulle benytte. Endvidere er der miljømæssig værdi ved, at Søndre Arkadebygning sammen med Løveporten og Nordre Arkadebygning står som repræsentanter for G.F. Hetsch's oprindelige byrumsprojekt fra midten af 1800-tallet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Søndre Arkadebygning og Løveporten som del af G.F. Hetsch's store bebyggelseskompleks, der skulle imponere de tilrejsende, som via skib ankom til Toldboden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til Søndre Arkadebygnings og Løveportens senklassicistiske udtryk, der er kendetegnende for Hetsch. Dette gælder murværket, der står i gul, blank mur, den høje, retkantede hovedgesims, attikaen og det skiferbeklædte tag, den taktfaste vinduessætning samt de rundbuede døre og vinduer, der vidner om, at Hetsch var klassicist med antikken som forbillede, men at han samtidig delte sin generations interesse for de historiske stilarter og for anvendelsen af nye materialer. Søndre Arkadebygnings kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til dens oprindelige funktion som del af Toldboden. Bygningens officielle karakter kommer til udtryk i den repræsentative facade, hvor den karakteristiske arkadegang ud over at have en æstetisk funktion også havde en praktisk funktion som lægiver for tolderne. Det ses i den fint detaljerede, krydshvælvede arkadegang med flisebelægning, bemaling og lamper. Til Løveporten knytter der sig også kulturhistorisk værdi, idet den med sin udformning og materialer viser sin repræsentative funktion som de tilrejsendes første møde med København. Granitarbejdet med de velproportionerede overgange, smedejernsgitrene med rundbøjninger og blomsterhoveder samt løverne, der står som toldvæsenets og nationens værdige årvågenhed og styrke, viser med deres realisme en sober, klassicistisk detaljering. Her viser Hetsch sin styrke i samspillet mellem arkitektur og dekoration.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi for Søndre Arkadebygning sig til de bevarede dele af det oprindelige murværk mod arkaden.

Den arkitektoniske værdi for Søndre Arkadebygning knytter sig i det ydre til den lave bygnings monumentale og afsluttede bygningskrop, hvis lave taghældning gør, at facaden på nært hold er altdominerende. Helt i tråd med Hetsch's tanker fremstår bygningen i gul, blank mur, der står i kontrast til de mørke vinduer og døre. Bygningen udviser et velafbalanceret forhold mellem de horisontale og vertikale linjer, hvor de horisontale primært fremhæves af den brede hovedgesims og attikaen mod Esplanaden, mens de vertikale kommer til udtryk i facadens taktfast placerede søjler. På afstand har Søndre Arkadebygning et forholdsvist lukket og uindtageligt udtryk på grund af de relativt lukkede murpartier. Men i arkadegangen derimod er udtrykket let og levende på grund af loftets mange krydshvælv og farveholdningen og ikke mindst på grund af søjlebuernes lys- og skyggevirkninger. Facadens døre- og vinduer viderefører arkadebuernes rundbuede form, hvilket giver bygningen et meget helstøbt udtryk. Søndre Arkadebygning fremstår med et herskabeligt og afmålt, elegant udtryk, der er passende til bygningens oprindeligt officielle funktion. Løveportens arkitektoniske værdi knytter sig til granitpillerne, løverne og gitrene, som både i relation til omgivelserne og delene imellem udviser fine proportioner og detaljering. Det ses i gitrenes og pillernes højde og drøjde, der i samspillet med bygningerne fremstår velafbalancerede og robuste, men også nøje afstemte i forhold til overgangene mellem sokkel og pille, pille og gesims. Løverne er ligeledes smukt proportioneret til granitpillerne.

Læs videre om

• Assistens Kirkegård, København
• Brønnums Hus, København
• Ny Vestergade 11, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen