Ladegårdsgade 41 ligger på Ladegårdsgade 41 i Assens Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Assens er i lighed med Faaborg en planlagt middelalderby anlagt af Valdemarerne i 1231. Byen opstod ved Asnæs, hvor der var en naturhavn, der snart blev omdrejningspunkt for overfarten til Sønderjylland på ruten mellem København og Hamborg, hvor kvæg, post og varer via Assens blev bragt til Sønderjylland. I 1524 opnåede byen købstadsrettigheder, givet af kong Frederik 1. Gadenettet i Assens er dannet af de to parallelt løbende gader Østergade og Adelgade, anlagt på hver side af kirken vinkelret på Damgade langs kystlinien. Under Grevens Fejde (1534-36) blev byen stort set jævnet med jorden og plyndret af kong Christian 3.s tropper efter slaget ved Øksnebjerg. Den ringmur, som byen oprindeligt var omgivet af, blev herefter revet ned.

Under Christian 4. blev byen igen befæstet, nu med volde og grave, men under svenskekrigene (1657-1660) blev byen endnu en gang stormet og plyndret, denne gang i 1658 af de svenske tropper, der i den strenge vinter gik fra Jylland til Fyn over isen på Lillebælt. I 1791 raserede en stor bybrand Assens.

Assens havde hidtil hovedsageligt ernæret sig ved handel og håndværk, men i 1800-tallet blev Assens for alvor udviklet med anlæggelse af en egentlig havn i 1820 og et gasværk i 1855. Dog var tabet af færgeforbindelsen til Aarøsund, da Danmark mistede Sønderjylland fra 1864 til 1920, et stort tab for byen, og med Lillebæltsbroens åbning i 1936 var Assens' betydning som trafikalt knudepunkt endegyldigt forbi. Etableringen af jernbaneforbindelsen til Tommerup i 1884 gav grobund for flere store industrier, heriblandt grundlæggelsen af Bryggeriet Vestfyen, Sukkerfabrikken, Assens Tobaksfabrik, Fyns Svineslagteri og F. Ernst Sølvvarefabrik. Byens udvikling stagnerede i midten af 1900-tallet: Persontrafikken på banen blev nedlagt i 1965, færgesejladsen til Aarøsund blev indstillet i 1972 og sukkerfabrikken lukkede i 2007.

Laden er opført omkring 1600 og var oprindelig et gavlhus, hvor der senere hen blev tilbygget et femfags bindingsværkslanghus antagelig i 1700-tallet. Bygningen indgik som en del af Kommandantgården. Bygningen var oprindeligt sammenbygget med et nu nedrevet tværhus. Portgennemkørslen er delvis bevaret i dag. Der er stadig bevaret meget bindingsværk fra 1600-tallet.

Beskrivelse

Ladegårdsgade 41 er en ladebygning, der ligger langs Dankwart Dreyers Vej ikke langt fra Assens ældste bykerne. De nærmeste omgivelser er en boligforening, der dels har til huse i en nyere lav bebyggelse og i ældre bygninger, ligeledes indrettet til lejligheder. Laden fungerer som fælleshus med festsal, vaskerum, cykelstald og opbevaringsrum for den lokale boligforening. Laden er en 22 fag lang, toetages fritliggende bygning opført delvis i grundmur og sortopstolpet bindingsværk. Tavl og murværk er pudset og gulkalket. Den søndre gavl er grundmuret og den nordre gavl er i bindingsværk i fuld højde. Bygningen bærer et heltag hængt med røde vingetegl. I den østre tagflade er en ældre kvist, der er lukket af en sorttjæret revleluge. Bygningen hviler på en sokkel af marksten. I den østre langside er flere ældre revledøre og -luger, der alle er sorttjærede, mens den vestre langside primært er grundmuret. Her ses endvidere to halvcirkulære støbejernsstaldvinduer. Bag luger og døre i stueetagen er nye vinduer og døre med termoglas.

I det indre er laden indrettet med festsal med tilhørende køkken og toiletfaciliteter, vaskerum, aflåsbare opbevaringsrum og cykelstald. I festsalen er nyere opmurede, pudsede og malede skillevægge, bindingsværksvægge malet over stok og sten, nyere gulve af klinker, vinylbeklædning og brædder samt ældre bræddelofter med synligt, ældre bjælkelag. En port i bygningens nordligste del et pigstenbelagt rum, hvor en ældre ligeløbstrappe fører til første etage. En del af denne etage er indrettet med aflåsbare opbevaringsrum til de enkelte lejemål. Den øvrige del af første etage og tagetagen er uudnyttede. Her ses den ældre bindingsværks- og tagkonstruktion. Tagkonstruktionen er delvis fornyet og forstærket. Undertaget er af banevarer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Ladegårdsgade 41 knytter sig til bygningens beliggenhed i boligforeningen bestående af nyere og ældre bygninger. Særligt indgår laden i en fin sammenhæng med de øvrige sortopstolpede bindingsværksbygninger. Således er Ladegårdsgade 41 med til at opretholde kulturmiljøet i Assens historiske bykerne.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Ladegårdsgade 41, knytter sig i det ydre til konstruktionen i sortopstolpet bindingsværk, pudsede og kalkede tavl, pudset grundmur og det teglhængte tag, der sammen med de talrige porte og revleluger vidner om bygningens tidligere anvendelse som ladebygning for en større gård beliggende i byens udkant. Dele af bindingsværket vidner endvidere om bygningens høje alder og oprindelse som gavlhus med portgennemkørsel. Hertil kommer portrummet i bygningens nordlige del, der vidner om at denne del af bygningen tidligere har været et porthus. Bygningens oprindelse i 1600-tallet vidner således om de mange større og mindre gårde, der blev opført i Assens hovedstrøg og sidegader, og er de bevarede dele af gavlhusets tømmer et vidnesbyrd om Assens mange velstående købmænd, handelsfolk og håndværkere, der skyldtes byens købstadsrettigheder og den strategisk vigtige placering ved Lillebælt.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre, synlige tømmerkonstruktioner, murværket, tagkonstruktionen og etageinddelingerne, der vidner om bygningens alder og oprindelse som gavlhus med portgennemkørsel og siden ladebygning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den fritstående bygning i to etager, der med sin rene hovedform udgør en vigtig og markant del af Assens historiske bykerne. Det kraftige og sammensatte bindingsværk giver, sammen med det varmt gulkalkede murværk, liv til de store murflader og fremhæver bygningens anselige længde. Endelig formår de store, ubrudte tagflader at samle den store bygning til et harmonisk hele.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links