Lammefjorden

©
På en novemberdag i 1960 lægges opgravede lammefjordsgulerødder i kule, så de kan holde sig vinteren igennem. Lammefjord er især kendt for sine gulerødder og kartofler og før 1980 også for sine blomsterløg og asparges. Sammen med andre lokale fødevarer har grøntsagerne fra den tørlagte fjord i dag et betydeligt vækstpotentiale, ligesom de spiller en vigtig rolle i brandingen af Odsherred Kommune.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Lystfiskere tester fiskelykken tæt ved Audebodæmningen i den nuværende Lammefjords inderste del. Bag dæmningen strækker den tørlagte del af fjorden sig mod vest mere end 10 km ind i landet. Den tidligere fjordbund, som ligger 1‑7,5 m under dagligt vande, huser i dag ca. 150 landbrugsejendomme og er hjem for mere end 3.000 personer.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Den ca. 5.600 ha store landindvinding af Lammefjord var en betydelig kulturteknisk bedrift, da den blev gennemført i årene 1873‑74. I dag er den stadig landets største inddæmning, og med en oprindelig vanddybde på over 7 m er den også blandt verdens dybeste. Projektet skabte et nyt bysamfund i Fårevejle Stationsby på en holm i den udtørrede fjord, samtidig med at trafikforbindelsen blev markant forbedret mellem Odsherred og det øvrige Sjælland.

Den varierede jordbund er overvejende god landbrugsjord, som danner grundlag for en specialiseret grøntsagsproduktion. Mest frugtbare er de dybe dyndarealer i fjordens inderste del, mens de magreste sandjorder i den gamle strandzone er tilplantet og udstykket til sommerhuse.

Kapital og aktieselskab

Initiativet udgik fra den driftige lensbaron G.F.O. Zytphen-Adeler, som havde overtaget Dragsholm i 1839. Projektet havde været under opsejling i to årtier, men ingen dansk bank turde binde an med aktietegningen, da projektet blev betragtet som uoverskueligt og temmelig dristigt for det anspændte danske pengemarked. For at skaffe kapital til det nystartede aktieselskab måtte initiativtagerne derfor rejse helt til Hamborg, hvor de tyske pengeinstitutter havde højvande i kassen efter den overvældende sejr i den fransk-preussiske krig 1870‑71.

Bedst som finansieringen syntes at glide på plads, jog århundredets stormflod d. 13. november 1872 en sådan skræk i livet på de tyske finansfolk, at de straks ville trække sig ud. For at berolige tyskerne måtte der sendes en velrenommeret landindvindingsekspert til Hamborg. Det gjorde udslaget, og d. 23. januar 1873 kunne »Aktieselskabet til Lammefjordens Tørlægning« stiftes i Hamborg – med tysksprogede statutter.

Inddæmning og udpumpning

Allerede d. 3. april 1873 blev den første spade sat i jorden for at opgrave 1 mio. tons jord, der skulle skabe den 2,3 km lange dæmning mellem Avdebo og Gundestrup. Herefter skulle vandet pumpes ud, og til det formål blev der opført en meget stor pumpestation med fem dampmaskiner på i alt 450 hk og ti vandsnegle. Under betydelig dramatik blev dæmningen lukket d. 21. september 1874.

Man havde blot en times tid mellem høj- og lavvande til at lukke de sidste 60 m dæmning, da fyldjorden, som skulle tippes i det sidste lille dæmningshul, ellers risikerede at forsvinde med tidevandsstrømmen. Ingeniøren løste udfordringen ved at konstruere fire store sænkekasser, som blev sejlet på tværs af hullet, netop da vandet stod stille. I tipvognstog stod jordarbejderne klar med 40 m3 sten, som blev fyldt i kasserne, der straks gik til bunds. Hullet var lukket.

Ålefiskeri på fjordbunden

Efter udpumpningen i sommeren 1875 lå der stadig en 1.375 ha stor sø på fjordbunden. Torsk, rødspætter og rejer forsvandt fra søen samme år, men til gengæld tog ålemængden til. Aktieselskabet bortforpagtede ålefiskeriet, men egnens fattige fiskere fortsatte med at fange de kostbare fisk. I 1876 blev et stort antal fiskere indstævnet for retten, men alle blev pure frikendt. Den afgørende årsag var koncessionens § 6, der pålagde aktieselskabet at acceptere fiskeriet, »så længe sådant efter forholdene kan finde sted«. Det ville sige, så længe der var vand i søen.

Først i 1882 vovede fiskeriforpagteren atter at indstævne fiskere for ulovligt fiskeri, og denne gang fik han retten på sin side. Aktieselskabet havde i mellemtiden overbevist Landvæsenskommissionen om at godkende det store arbejde som afsluttet og havde opnået ejendomsret til hele området bag dæmningen. Fiskerne måtte ud.

Den endelige tørlægning

Med tiden blev kapaciteten på dampmaskiner, vindmotorer og vandsnegle for lille. I 1926 anskaffede aktieselskabet en 260 hk eldreven centrifugalpumpe fra Holland, og i 1938 blev det besluttet at sænke vandstanden til ca. 7,5 m under dagligt vande. I årene 1905‑06 var søen på fjordbunden reduceret til 500 ha, men skulle nu helt væk. I 1939 installerede selskabet to nye tyske pumper med elmotorer, som sammen med »hollænderpumpen « kunne lænse 5,2 tons vand ud i sekundet.

Med Besættelsen blev arbejdet forsinket og fordyret, men til gengæld høstede lodsejerne et betydeligt landindvindingstilskud fra staten til den sidste tørlægning. I maj 1944 blev den samlede udgift opgjort til 1.193.898 kr., svarende til 26,2 mio. kr. i 2021-værdi.

En rig planteproduktion

Lammefjord betragtes i dag som ypperlig landbrugsjord med gode muligheder for kornavl, ligesom dyndjorden giver fortrinlige græs- og rodfrugtafgrøder. Asparges, gulerødder og kartofler har haft størst betydning. På den sandblandede jord avles landets bedste gulerødder, og i 1996 fik lammefjordsgulerødderne den særlige BGB-godkendelse fra EU (Beskyttet Geografisk Betegnelse), som også fx parmaskinke, fetaost og andre unikke produkter nyder godt af. I 2014 blev også lammefjordskartoflerne BGB-godkendt.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Odsherred Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster