Da Rigsdagen i 1856 vedtog at oprette en højere uddannelsesinstitution for jordbrug og husdyravl, gav lokaliseringen anledning til debat. Men selv om skolens placering i hovedstadsområdet sidenhen skulle give anledning til mange forslag om udflytning, forblev Frederiksberg hjemsted for Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Faktisk kom den netop pga. beliggenheden til at fungere som kulturelt mødested mellem land og by i den periode, da Danmark udviklede sig fra landbosamfund til industri- og servicesamfund. Det var nemlig tanken, at »manden fra ploven« her skulle kunne udbygge sine praktiske færdigheder med videnskabelig indsigt, og at han efterfølgende skulle dele sin viden med producenterne. Mange af landbosamfundets kvikke hoveder fik derved en enestående chance for socialt avancement.
Højskolen overtog og videreførte den veterinærskole, som var blevet anlagt på Christianshavn i 1773. Den blev således uddannelsessted for dyrlæger, samtidig med at dens klinik tilbød behandling af de mange husdyr, som endnu fandtes i og omkring hovedstaden. Til de oprindelige uddannelsesretninger hørte desuden landbrugskandidater og landinspektører, og i 1863 kom yderligere skov- og havebrugskandidater til. Men for at løse uddannelsesopgaven måtte underviserne sideløbende gennemføre videnskabelige undersøgelser med udgangspunkt i aktuelle, praktiske driftsproblemer. Forsøgsvirksomheden begyndte i det små med eksempelvis smørsyrning, men står nu stærkt inden for bl.a. molekylærbiologien. Ud over undervisningslokaler, operationsstuer og stalde rådede højskolen over forsøgsmarker og folde, som dog forsvandt, i takt med at der skulle skabes plads til stadig flere studerende, hvis antal nåede et højdepunkt på 3.272 i år 2000.
Udvidelsen af Gottlieb Bindesbølls oprindelige hovedbygning mod Bülowsvej skete allerede i 1892, mens det iøjnefaldende modernistiske betonhøjhus på de tidligere forsøgsmarker er fra 1971, tegnet af Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch.
Sideløbende kom nye uddannelsesretninger til, fx mejeribrug i 1921, og ved indførelsen af fælles optagelseskriterier for alle de videregående uddannelser i 1977 ophørte den sidste mulighed for at blive optaget uden HF- eller studentereksamen.
Hvor uddannelsernes sigte fra begyndelsen havde været at fremme udviklingen af de danske jordbrugserhverv, blev det i anden halvdel af 1900-tallet stadig mere internationalt, samtidig med at hensyn til miljøet kom mere i fokus. Men Landbohøjskolens kandidater har spillet en afgørende rolle for udviklingen af avanceret fødevare- og lægemiddelproduktion i Danmark.
Landbohøjskolen blev i 2007 ved fusion til en del af Københavns Universitet, som i dag viderefører dens uddannelser og forskning i nye rammer.
