Landbohjemmet, Bogense

Kroen er angiveligt et af byens ældste huse og oplyses tillige at være Fyns ældste kro. Kroen er opkaldt efter Konge Erik Menved, der i 1288 fornyede købstadsrettighederne for Bogense. Bygningen gik fri af de mange ødelæggelser og brand under svenskekrigene omkring 1660.I folkemunde hedder bygningen øjet, fordi ejeren af et urmagerværksted i bygningen havde tilkalket de nederste ruder til gaden og lavet et lille hul i kalken for at kunne kigge ud derigennem. Navnet Landbohjemmet synes at stamme fra den første halvdel af 1900-tallet.

På bygningskonstruktionens detaljer kan det ses, at den må være opført i to omgange, fordi de dekorative udskæringer på knægte og overgangsfod hører til på de seks sydligste fag, mens de fire resterende har enklere knægte og glat overgangsfod. Huset skulle være opført omkring 1600-1620, men den søndre del er muligvis 20 år yngre end den nordlige. Forhuset, som omkring år 1900 har haft to butiksvinduer, der har gået helt ned til soklen, har også indeholdt et drejerværksted, men samtidig har den søndre halvdel været indrettet til restauration. Forhuset var omkring år 1900 hvidkalket over stok og sten, men ved en istandsættelse 1934 blev kalken fjernet fra facaden og de store ruder erstattet med de nuværende torammede vinduer. Ved samme lejlighed var det nødvendigt at rekonstruere stolpe og knægt imellem tredje og fjerde fag fra syd.

Østergade 2, indgår i husrække på Østergade og har højere nabohuse på begge sider. Huset er et ti fag langt og to stokværk højt hus i egebindingsværk med udkraget øvre stokværk med heltag af røde tegl. Midt på bygningen er i rygningen en skorsten med sokkel og betonafdækning. Forhuset har over tre fag på bagsiden påbygget et sidehus i én etage, som ikke er omfattet af fredningen. Hele ejendommen anvendes til erhverv.

Bindingsværket er sorttjæret, tavlene er rødmalede, mens den profilerede trægesims med en enkelt tandsnitbort er hvidmalet. Huset er uden tagrende. Bindingsværket har i sydenden en fodrem, men terrænet ligger i dag så højt op mod huset, at det er umuligt at konstatere, om der er fodrem under hele facaden.

Bindingsværkskonstruktionen består af stolper med løsholter og dokker i underetagen, en toprem og et overgangsled bestående af to rundede, murede led. Det øvre stokværk er udkraget og båret af udskårne knægte. Herover er en kraftig fodrem, hvorpå stolperne i overetagen er fornaglet. Også her er løsholte, men i stedet for dokker har hvert fag to skråstivere, bortset fra gavlfaget. Begge gavle mod naboerne har en gavlkam, givetvis af brandhensyn. Vinduerne er alle nyere, traditionelt udførte, torammede med små ruder; i underetagen med otte ruder og i overetagen med seks ruder i hver ramme. Der er to nyere, enfløjede døre med indfatninger omkring. Dørene har i øverste parti fornyet med ni ruder. På gårdsiden ser det ud til, at stolperne, som her er meget kraftige, må være højstolper, det vil sige, at de går over begge etager. Også her er dokker samt enkelte torammede vinduer, samt i tredje fag fra syd en tjæret luge, der spænder over et helt fag. Farveholdningen er som på facaden; dog er tavlene mod gården malet rosa. I det indre fremstår stueetagen med en gang i midterfaget, der går fra gade til gård. På begge sider af gangen er der indrettet restaurant mod gaden og i den søndre del køkken mod gården. Fra gangen er en ældre ligeløbstrappe med en håndliste, båret af rundstokke. Trappen som fører op til de tre værelser oven på, som ligger ud til gaden. Mod gården er to mindre rum, der har en nyere indklædning af fyrrebrædder. Der er synlige loftsbjælker både i stueetagen og i overetagen, enkelte steder er bjælkerne indklædt, andre steder har de et lille profil.

I stueetagen er der opsat nyere, profilerede pyntekopbånd, men på overetagen sidder de oprindelige, lige kopbånd i overgangen mellem højstolpe og tagbjælkelag. Der er nyere beklædninger på gulvene, og lofterne mellem bjælkerne er gipsinddækkede eller dækket af fyrretræsbrædder. Der er i begge etager bevaret adskillige højbarokke tofyldingsdøre med kasselåse, klinkefald og håndsmedede, indstukne eller bladede hængsler.

Den miljømæssige værdi knytter sig til kroens beliggenhed centralt i Bogenses historiske bymidte, hvor den i kraft af de sit rige bindingsværk i to stokværk med det mod gaden ubrudte teglhængte tag bidrager til det stemningsfulde bymiljø i Bogenses ældre bykerne. Placeringen ud til den smalle Østergade, hvor gaden har en svag krumning fremhæver bygningen i gaderummet, ligesom bygningens placering ved begyndelsen af Adelgade indtager en særdeles markant position i bybilledet. Forhuset er på grund af det rige bindingsværk af stor miljømæssig værdi for Bogense.

Den kulturhistoriske værdi ligger dels i forhusets traditionelle materialer og konstruktion, som et bevaret eksempel på 1600-tallets rige bindingsværkskultur og fornemme håndværk. Den nordlige dels renæssanceknægte afviger fra den søndre dels knægte, ligesom overgangsfoden på den søndre del har en klar bruskbarokdekoration. De store stolper på bagsiden med de tilhørende indvendige kopbånd, er en for perioden typisk, men relativt sjældent bevaret konstruktion. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i den delvis bevarede plan med en gennemgående forstuegang samt adskillige af de gamle fyldingsdøre, som stilistisk må dateres til den første del af 1700-årene.

Den arkitektoniske værdi knytter sig særligt til bygningens proportioner, form og det taktfaste mønster, som det fremhævede bindingsværk giver facaden. Udkragningen af øvre stokværk er med til at give relief i facaden, ligesom de svungne knægte, der bærer overgangsfoden, er med til at modulere facaden. Hertil kommer de livlige og rige renæssance- og barokdekorationer i form af reliefudskæringer i knægtforsider og overgangsfoden, som er temmelig sjældne i borgerlige bygninger. Deres lige findes enkelte steder i blandt andet Helsingørs samtidige bindingsværkhuse. Overgangsfoden har således bruskbarokke, slyngede dekorationer, mens knægtene på volutten har roser og båndslyng, afsluttet af en triglyf på den nederste del.

Læs videre om

• Harridslevgård, Skovby
• Hofmansgave, Norup
• Runddelhus, Krogsbølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen