Ud mod Gudenåen lige øst for Langå Station ligger den blot 17 ha store græsningsskov Langå Egeskov. Skoven nævnes første gang i en markbog fra 1688. De lokale bønders kreaturer gik på græs i området, hvilket skabte en lysåben skov med få høje egetræer og spredt opvækst af buske. Med Fredskovsforordningen i 1805 blev græsningen forbudt, men i Langå Egeskov fik bønderne tilladelse til fortsat at lade deres kreaturer gå i skoven. Det er deres græsningstryk, som har skabt den unikke skov, man kan opleve i dag.
Langå Egeskov består af tre forskellige områder: en 200 år gammel egeskov, unge plantninger og såninger af eg fra hhv. 1994‑95 og ca. 2004 samt et engareal ned til Gudenåen. Mellem egene står enkelte gamle bøge samt skovæble, hassel, ene, hvidtjørn og rødel, mens brombær danner krat i lysningerne. Mange steder i skoven står døende træer, hvis huller tjener som redested for hulrugende fugle samt føde og levested for en lang række insekter og svampe. I skovbunden vokser liljekonval, majblomst, liden lærkespore, hvid anemone og den kløverlignende skovsyre. Dertil kommer bl.a. alm. guldstjerne, skovstar, firblad, mosebunke, skovmærke og stinkende storkenæb. I de fugtigere områder vokser desuden vandkarse og liden vandarve.
Om foråret bidrager især tornsanger, havesanger og løvsanger til fuglekoret, mens grønspætte og stor flagspætte må dele de gamle træer med bl.a. spætmejse og rødstjert. Blandt dagsommerfuglene gør admiral, skovrandøje og nældesommerfugl mest væsen af sig, mens den lille guldhale, som flyver helt ind i september, kan være svær at opdage. På engen ud mod Gudenåen kan man desuden se den sjældne grøn kølleguldsmed.
Danmarks Naturfond købte Langå Egeskov af Løjstrup Herregård i 1992. Kreaturer sørger for at bevare skoven som den fælles græsgang, mange jyske landsbyer havde for mere end 200 år siden. Besøgende har mulighed for at gå ind i folden til dyrene, ligesom det er tilladt at færdes uden for skovens få stier. Derudover løber den gamle pramdragersti (Trækstien) langs skovbrynet og kan følges langs Gudenåen til Randers i nord og til Silkeborg i syd.
