Langebro ligger på Københavns Havn i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.
Langebro, København
Bygningshistorie
Københavns Kommune og Københavns Havn indgik allerede i 1929 en overenskomst, efter hvilken der skulle opføres to broer. Langebro har således været planlagt helt fra 1930. Der opførtes en midlertidig bro, som skulle betjene trafikken, medens den nye Knippelsbro og senere Langebro blev bygget. Det blev arkitekt, professor Kai Gottlob, der kom til at stå som arkitekt for begge broanlæg, medens havnebygmester Godfred Lorenz stod bag hele det ingeniørmæssige planlægningsarbejde. Bygningen af Langebro blev forsinket, dels fordi den midlertidige fungerede tilfredsstillende, dels på grund af krigen. Langebro blev indviet i 1959. Broen er en klapbro med en bredde på 32 m og en gennemsejlingsåbning på 35 m. De to broklapper betjenes fra ét brotårn, placeret på broens nordside. På broens sydside ses et mindre manøvrehus, der tidligere betjente den lave jernbanebro. Denne er nu nedrevet. Kai Gottlob så anlægget af Langebro som et stort byarkitektonisk greb og foreslog, at der samtidig med anlægget af broen blev opført et højhus på hver side af broen. HK-bygningen er et resultat heraf. Gottlob udtalte i den anledning: Disse bygninger fremhæver broen på en meget virkningsfuld måde, både set i forhold til gadebilledet og i forhold til havnebilledet. Såvel fra Vestre Boulevard som fra Amager Boulevard vil bygningerne klart og kraftigt markere overførselsstedet over havneløbet, ligesom broens beliggenhed vil blive stærkt fremhævet søværts. HK-bygningen var færdig i 1955, medens broen først blev indviet i 1959. På Amagersiden blev der ikke opført en tilsvarende bygning. Brobuens spænd er 35 m med en gennemsejlingshøjde på 7 m. Medmindre man kommer sejlende og således oplever bueåbningen en face, vil broens buer opleves fra skrå vinkler, hvilket giver oplevelsen af rummet mellem vandet og broen stor variation. Hvor brobuerne markerer sig med rummet mellem bropillerne, er det modsatte tilfældet med rummet under broramperne. Dette rum kendetegnes ved de mange søjler, hvis kapitæler breder sig som bærende paddehatte. Overfladebehandlingen af betonen er udsøgt. Selve loftet er ganske smalrillet, medens paddehatten er glatstrøget med antydning af de underliggende jernstivere. Med samme omhu er murarbejdet behandlet, hvilket de afrundede hjørner på bropillerne og de små, runde aftrækshuller i bropillerne er tegn på. Brotårnet kan opfattes som det umiddelbart mest markante arkitektoniske træk ved Langebro. Brotårnet har fem etager og er udført med et stålskelet, der udvendig er beklædt med træ og kobber og indvendig med isoleringsplader. Kommandobroen øverst blev betjent af en brofoged, der herfra dirigerede både skibsfarten og landtrafikken. Selve broen blev betjent af en maskinmester, der holdt til i etagen nedenunder. Der var desuden opholdsrum for personalet samt nederst et kedelrum med oliefyr. I gennem hele tårnet løber en spindeltrappe i jern, udformet som den tilsvarende trappe på Knippelsbro. Knippelsbro og Langebro har som begreber stor plads i den folkelige bevidsthed. Langebro figurerer lige fra børnerimet om far, der går på Langebro og køber barnet nye sko over Kim Larsen, der gik ud over Langebro en tidlig mandag morgen til Bjarne Reuters roman med titlen Langebro med løbende figurer. Knippelsbro og Langebro må ses i sammenhæng. De to broer er tænkt sammen, men hvor Knippelsbro anses for at være et hovedværk inden for den danske funktionalisme, har forsinkelsen med opførelsen af Langebro medført, at broens arkitektur kigger fremad, hvilket kommer til udtryk både i brotårnets kubiske elementer og i brosøjlernes udformning. Kai Gottlob begyndte sin arkitektvirksomhed i den nyklassicistiske stil, men overgik med i Katrinedalskolen og helt udpræget med Skolen ved Sundet til den danske funktionalisme.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
