Geologisk tidslinje over Langeland Kommune.

.
Kort over de overfladenære jordarter i Langeland Kommune. Størstedelen af kommunen dækkes af moræneaflejringer fra sidste istid, Weichsel. Mange steder findes desuden extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer, der ikke blev overskredet af isen. De mange arealer med havaflejringer på især vest kysten af Langeland, Siø og Strynø skyldes bl.a. det rolige vand i Det Sydfynske Øhav, der har muliggjort opbygningen af marine forlande. Siden sidste istid er der også afsat ferskvandsaflejringer i ådale, søer og moser.
.
Ristingehalvøens flade landskab ender abrupt i den stejle Ristinge Klint mod syd, mens odden Ristinge Hale snor sig ud i Marstal Bugt mod vest. Den høje klint indeholder bl.a. Cyprina Ler, som blev aflejret på lavt vand i mellemistiden Eem. Det særlige navn skyldes lerets indhold af skaller fra molboøsters, hvis videnskabelige navn tidligere var Cyprina islandica (nu Arctica islandica). Da Cyprina Leret blev aflejret, var havet lunere og svarede til, hvad man i dag kan opleve langs den franske Atlanterhavskyst.
.

De prækvartære lag, dvs. de lag, som blev afsat i tiden før istiderne, består i nord af bryozokalk fra Danien, mens de omkring Tranekær og videre sydpå udgøres af ler fra Paleocæn. Fra Tullebølle og ned til Langelands sydspids ligger der plastisk ler fra Eocæn.

Lagene dækkes af 25‑50 m tykke istidsaflejringer, som hovedsagelig består af moræneler fra sidste istid, Weichsel. Mange steder brydes landskabet af hatbakker, som er opbygget af smeltevandssand og ‑grus, der blev aflejret i issøer i sidste istid. Efterfølgende er bakkerne blevet skubbet af en gletsjer, hvilket har fået lagene til at hælde. I Ristinge Klint kan man desuden finde ferskvands‑ og havaflejringer fra mellemistiden Eem, som er overlejret af sand og moræneler fra sidste istid.

Mange steder langs kysterne findes der havaflejringer, mens der langs åer og i vandhuller og søer ligger ferskvandsaflejringer. Begge aflejringer er afsat i tiden efter sidste istid.

Der indvindes grundvand fra bryozokalken og fra lagene af smeltevandssand og ‑grus.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Langeland Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Geologi