Igennem flere årtier stod luftværnskanonerne klar til at beskytte Langelandsfort og de nærliggende radarstationer mod luftangreb, men skulle det blive nødvendigt, kunne de også rettes mod mål på jorden. Øvelsesskydninger med fortets kanoner var til stor gene for lokalbefolkningen, når ruder blev knust, og puds dryssede ned som følge af trykbølgerne. I 1960’erne blev der derfor opsat to nye kanoner på stranden, som kunne bruges til øvelser.
.

I 1952 blev opførelsen af kystbefæstningen Langelandsfort vedtaget af Folketingets finansudvalg, og samme år begyndte byggeriet. Sammen med Stevnsfort skulle det overvåge Warszawapagtens skibstrafik gennem hhv. Storebælt og Øresund. Langelandsfort blev opført ved Vognsbjerg på den sydligste del af øen med god udsigt over den sydlige del af Storebælt. Herfra kunne fortets fire 150 mm-kanoner og luftværnskanoner beskytte de minefelter, der ville blive lagt ud i bæltet i tilfælde af krig. Fortet omfattede endvidere en kommandocentral i en stor underjordisk bunker, en marineudkigsstation og en radarstation på højen Føllesbjerg, og der blev opført radarstationer i området og pejlestationer langs kysten. Herregården Holmegaard blev ombygget til kaserne for de op til 600 soldater, der bemandede fortet og skabte en markant tilstedeværelse på den sydlige del af øen.

Da det dansk-vesttyske samarbejde blev intensiveret fra midten af 1960’erne, blev der løbende skåret ned på fortets bemanding, og i 1993 blev Langelandsfort nedlagt.

I 1997 åbnede Sydlangeland Kommune i samarbejde med Langelands Museum Koldkrigsmuseum Langelandsfort som Danmarks første koldkrigsmuseum. Museet er i dag en populær turistdestination på øen.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Langeland Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv