Langesgaard, Grinderslev

Gården blev oprettet i 1790 eller 1792 og er iflg. genfortællingen opstået, da der blev opført en lade over det tiendekorn, som bønderne havde læsset af på stedet, da afstanden til Eskjær var længere end de var pligtige at køre. Andre begrundelser er, at gården blev bygget til Hollænderi eller med udparcelering for øje.

I Danmarks Større Gårde bd. 1 fra 1961 anføres, at der (ca.1790) bygges en avlsgård, muligvis kun lade og stalde til Nederlandsk Brug, dvs. mejeripriduktion. Der nævnes ikke noget om en hovedbygning.

Arkitekt Carl Julius Gundersen Tholle (1831-71) har udover Langesgaard (1870), bl.a. stået for Nedergård (1867) og Charlottenlund (1868), begge på Langeland. I 1870, da Langesgaard blev opført, skrev han: "Arkitekturen er nu ogsaa trængt ud blandt Bønderne i Salling". Han døde tidligt af tuberkulose.

Det store, symmetriske stuehus er opført i én etage på en høj muret sokkel og med styrtrum i tagetagen, hvorved bygningen udover længde også får en vis højde. Under den nordlige del er der kælder. Bygningen har både mod gård- og havesiden en fremspringende midterrisalit. De murede vægge i rød, blank mur er inddelt af gennemgående bånd af gule sten og er i øvrigt rigt dekoreret med røde og gule formsten. Taget er beklædt med naturskifter og har seks nyere skorstenspiber. Over alle døre og vinduer er murede rundbuede stik afsluttet med endnu en bue af gule formsten. Overgangen mellem sokkel og væg er markeret med en formstøbt sten. Savtakgesimsen hviler på formstøbte udkragende sten og afsluttes mod taget med samme formsten som ved soklen. Gavle og midterrisalitter er dekoreret med rundmurede blændinger og mellem øregesimserne er opsat en række store formstøbte sten med blomstermotiv. Vinduerne i den nordligste del er udskiftet med nye vinduer uden sprosser og vinduerne i midterrisaliterne gavle er udskiftet, mens de øvrige vinduer er bevaret. To af de tre indgangsdøre fra gårdspladsen og havedøren er bevaret. Bygningens sydlige del har fra opførelsen været den repræsentative del og den nordlige del den almindeligt brugte.

Fra den midterste hoveddør er der adgang til en forstue med trappe til 1. sal, til stuerne på hver side og til den midtergang som er fordelingsgang i boligdelen (mod nord). Bygningen er forsynet med rækker af stuer. Mest imponerende og rigt dekoreret er den store gennemgående stue i den sydlige del. Stuen har høje paneler med fyldninger under limfarvede vægge, som er kantet med en bemalet bort. Den brede gesims og store dele af loftet er dekoreret. Lampeudtaget midt i loftet er forsynet med puttier, border og blomsteropsatser. På den nordlige væg – i en niche flankeret af to søjler – står en porcelænskamin. Loftsetagen er opdelt i tre brandceller. Over den gennemgående stue i den sydlige del er et hængeværk. I øvrigt er der indrettet forskellige værelser, men størstedelen af loftsetagen er åbne loftsrum. Porten mellem stuehus og nordlængen er opført i røde sten og forsynet med mange dekorative elementer.

Bygningen flankeres af to smalle tårne med en muret gesims og afsluttet med et stejlt skiffertag med pinakler. Mellem tårnene står en mur, der foroven afsluttes som en gavl med muret gesims og herunder er en portåbning under et muret stik. Hele fladen er udfyldt med dekorative elementer og mønstermurværk. Den sydlige længe har vægge i rød, blank mur på en høj pudset sokkel, som når op til vinduerne. Taget er dækket med diagonalt lagt eternitskifer. Midt i længen er en portåbning med kurvehanksbue. Adgangen til gården fra vejen går herigennem. Ved karlekamrene er der trævinduer ellers støbejernsvinduer. I nordsiden er der på et tidspunkt etableret en ny stor skydeport til en mejetærsker. Støbejernsvinduer, døre og porte er malet røde. Indvendigt er nogle karlekamre og en hestestald med pikstensgulv bevaret. Laden har vægge i to etager. Mod gården har underdelen blændinger og rundbuede stik over vinduesåbninger med støbejernsvinduer. Den øverste etage i rød, blank mur er nyere og har rektangulære støbejernsvinduer. Der er etableret en bred skydeport i den sydlige del og i den nordlige del er en port muret til. Murværket i sydgavlen stammer ligeledes fra to forskellige perioder. Vestvæggen er opført i gul, blank mur og har kun støbejernsvinduer i øverste etage. Nordgavlen er opført i gul, blank mur (som vestvæggen), og her er spor af et tidligere møllehus for en klapsejler.

Ladens tag er beklædt med cementskifer lagt i diagonalt mønster. Ladens tidligere trækonstruktion er i 2003 udskiftet med stålbuer, som bærer det gamle tag. Den nordlige længe er opført i rød blank mur med på en høj pudset sokkel. Mod gårdsrummet er hushøjden forøget med en trempel. Taget er dækket af cementskiffer lagt i diagonalt mønster. Mod gården er de gamle støbejernvinduer bibeholdt og der er murede ventilationshuller midt i væggen. Mod nord er der sat plastvinduer i de vindueshuller, hvor der tidligere var støbejernsvinduer. Indvendigt er der i princippet opført en ny bygning med svinestalde. Nord for anlægget ligger – set fra vest: – en gyllebeholder, – en løsdriftsstald (1998) i en bygning bestående af stålbuer med metalpladevægge og et bølgeeternittag, – en møddingsplads, – et roehus (ca. 1950) i en bygning opført i røde mursten med et tag dækket med bølgeeternit samt en nyere halvtagstilbygning i jernplader dækket med bølgeeternit samt – et maskinhus (1998) i samme konstruktion som løsdriftsstalden. Gårdspladsen har flere pikstensbelagte arealer langs bygningerne og en stensat møddingsplads i det nordvestlige hjørne. Haven øst for stuehuset har ikke bevaret karakteristiske træk fra den en tidligere have, og er i dag præget af en stor græsplæne samt enkelte store træer og buske.

Stuehuset har ikke været vedligeholdt i mange år, men er nu med en ny ejer blev tæt på tag og fag. Porten er meget medtaget og nærmest ruinøs. Erik Einar Holms Tegnestue har for Kulturarvsstyrelsen skønnet at udgifterne til en udvendig istandsættelse af stuehuset, de tre avlslænger omkring gårdspladsen og porten (mellem stuehus og avlslænge) samt af stuehuset store stue vil beløbe sig til knap 6 mil. kr., excl. moms.

Den kulturhistorisk værdi ved Langesgaard er i det ydre knyttet til det samlede anlæg bestående af det fritliggende stuehus og de tre sammenbyggede avlslænger omkring gårdspladsen samt porten mellem stuehuset og sydlængen, som et velbevaret eksempel på en stor gård under herregården Eskjær. Den er samtidig et karakteristisk eksempel på en gård med bygninger opført i forskellige perioder og dermed også på forskellige perioders byggeskik og materialeanvendelse. Dette kommer til udtryk i den ældste bygning, stuehuset, der med fremspringende midterrisalitter på både gård- og haveside, de murede vægge i rød, blank mur, som er inddelt af gennemgående bånd af gule sten og er i øvrigt rigt dekoreret med røde og gule formsten, har et typisk stiludtryk fra anden halvdel af 1800-tallet. De tre sammenbyggede avlslænger er derimod langt mere simple og deres formsprog og materiale er typisk for funktionsbygninger opført i begyndelsen af 1900 på landet. Endelig er sydlængens østlige del med sit knappe formsprog og materialevalg typisk for en funktionsbygning fra 1930erne.

Derudover er den kulturhistoriske værdi i det ydre relateret til det let aflæselige hierarki mellem længerne, der tydeligt afspejler de oprindelige funktioner, hvor stuehuset har større vinduer, fyldingsdøre og mange dekorative murstensdetaljer, har længerne, der har været anvendt til stald og lade, mindre vinduer udført i støbejern samt revledøre og porte. Skorstenenes placering i tagryggen understøtter tillige hierarkiet og fremhæver stuehuset, som den vigtigste bygning.

Den kulturhistoriske værdi i stuehusets indre knytter sig til delene af den bevarede ældre grundplan, der kan ses i den sydlige ende med fordelingsgang, en række af velbevarede stuer, herunder herreværelse, havestue, forstue med trappe til tagetagen og en gennemgående stue, der vidner om, at den sydlige del har været den repræsentative del af stuehuset, mens den nordlige del har været den funktionelle del.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de ældre bygningsdele og -detaljer i stuehuset, herunder trapper, forstue med halvbuer, bræddelofter med synlige loftsbjælker, fyldingsdøre med gerichter og greb, vægpaneler, limfarvede vægge, gesimser, stukkatur, lampeudtag med puttier, border og blomsteropsatser, nicher, porcelænskaminer, bræddegulve og skorstenskerner. Stuehusets interiør med det fornemme og fint forarbejdede udtryk vidner om den herskende smag på opførelsestidspunktet og om bygningens status, som den fineste af de fire længer.

I avlslængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de enkle planløsninger, der afspejler rummenes tiltænkte brug, ligesom bygningernes slidstærke, enkle materialeholdning svarer til deres oprindelige brug til dyrehold og lade.

Den arkitektoniske værdi ved Langesgaard knytter sig til det samlede anlæg, der bindes sammen til en helhed af de fire længers indbyrdes placering omkring store gårdrum og porten mellem stuehuset og sydlængen. Helhedsindtrykket forstærkes af bygningskroppenes ensartede og velproportionerede form opført i rød, blank mur og med heltage.

Den arkitektoniske værdi knytter sig især til stuehusets fritstående og velproportionerede form opført i røde, blanke mure og heltag med de stort set ubrudte tagflader. Stuehuset markerer sig som anlæggets vigtigste bygning, hvilket kommer til udtryk i bygningens størrelse og det rigt dekorerede murværk med gennemgående bånd, hovedgesims og murstik, de to midterrissalitter og de seks skorstenspiber, som tilsammen bevirker, at bygningen arkitektonisk fremstår kompakt og udtryksfuldt. Murværkets mange detaljer giver liv til facaden, så bygningen sammen med porten fremstår festlig, repræsentativ og betydningsfuld.

Der er tillige arkitektonisk værdi relateret til den lange bygningskrop med taktfast placeret vinduesåbninger symmetrisk placeret på hver side af hoveddøren, der sammen med de gennemgående bånd af mur- og formsten giver bygningen en horisontal betoning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets bevarede dele af den ældre planløsning med rækken af stuer, hvor de mange bevarede bygningsdele og -detaljer giver bygningen et fornemt og repræsentativt indre.

Læs videre om

• Eskjær, Grinderslev
• Jenle, Grinderslev
• Salling Østergård, Åsted

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen