Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 411248
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230101-16
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, Nørreskov (#1)
langdyssen set fra øst
langdyssen set fra toppen øst
dyssen set fra toppen vest
Original fredningstekst
Langdysse, 1 x 8 x 22 m (VSV-ØNØ). Muligvis skjuler sig kamre i højen. Af randsten findes mod V 3. S 16, N 12 og Ø 5. Be- vokset med et par træer. (Restaureret af Raklev, idet nogle randsten er rejst).
Undersøgelseshistorie
- 1920
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Sb.15-16] To smaa Langdysser (eller een gennemskaaren?) i Fortsættelse af hinanden med Længderetning Ø-V. 16: Længde 18,50 m, Bredde indtil 7,50 m. Jordhøjen indtil 1,50 m høj. Af Stenkransen er her kun ringe Rester bevarede. 1 Sten ses ved det sydøstre Hjørne, 1 ved Nordsiden. Desuden føles flere, tilsyneladende dog ret smaa, Sten under Grønsværet langs Syd-, Nord- og Vest-Siderne. Jordhøjen er velbevaret. Af et Kammer ses intet Spor. Saaledes som Nr. 15-16 ligger, i Fortsættelse af hinanden med ganske lille indbyrdes Afstand, og i Betragtning af, at der ikke i nogen af dem ses Spor af noget Kammer, bør den Mulighed ikke helt afvises, at der i Virkeligheden kun er een, gennemskaaren Langdysse. Den meget jævne, 4 m brede Kløft, der nu adskiller 15 og 16, kan muligvis være en Gennemgravning, skønt den ganske regelmæssige Form, med jevnt faldende Sider, synes at tale derimod. I mod en saadan Antagelse taler ogsaa de før omtalte 2 Sten, der staar oprejst for Vestenden af Nr. 15 og synes at høre til dennes Fodkrans. Er det een Langdysse, bliver den samlede Længde 35,50 m. Der maa da antages at have ligget et større Gravkammer i den nuværende Kløft. Beliggende i Storskov, tæt op til Skovhegnet mod Nygaards Mark. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
- 1942
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjen restaureret: 32 randsten bragt i stilling.
- 1955
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 1 x 8 x 22 m (VSV-ØNØ). Muligvis skjuler sig kamre i højen. Af randsten findes i kamret mod vest: 3, syd: 16, nord: 12, og øst: 5. Bevokset med et Par Træer.
- 1955
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1955
- Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 27/ktb. Nørreskoven I: Langdysse (rød) lang 20 m., bred ca. 10., 16 randsten.
- 1984
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
- 1985
- Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
