Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 33243
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040112-1
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, Stenmagle
Original fredningstekst
Tingl.: 22/10 1891 Gdr. Jens Jensen i henhold til reservation i skøde fra Sorø Akademi. Afmærkn.: MS, 1891 Langdysse 2 x 13 x 42 m. NNØ-SSV. Randsten: Ø.20 (8 v.) S.5(v.), V.16 (1 v.), N.3. Kamret fjernet. Græsgroet med lidt buskvækst. I have.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.5. Vest for Gaarden, umiddelbart syd for Landeveien, ligger en Langdysse, Længde 110' med Retning Nordøst-Sydvest, Bredde 28' mellem Randstenene, 32' til Høiens yderkant. de staaende Randsten rage indtil 3' op over Jordhøien, de liggende Randsten ere indtil 6' lange, mod Nordøst findes 3 staaende Randsten, mod Nordvest 13 staaende, 2 hældende, 2 liggende, mod Sydvest 4 liggende, mod Sydøst 17 staaende, 3 liggende. Jordhøien er i Midten 3-4' høi, i Enderne 6-7' høi. I Midten er Høiens Flade ogsaa ujævn med kjendelige Spor af Gravning, Kisten synes dog ikke at være fundet. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1882
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo [sb.1-2] velbevarede Langdysser (se S.M. nr.5-6). Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 2 x 13 x 42 m. (NNØ.-SSV.). Randsten: Ø.20 (8 væltede), S.5 (væltede), V. 16 (1 væltet), N. 3, Kamret fjernet. Græsgroet med lidt Buskvækst. I Have.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1955
- Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1955
- Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse i NNØ-SSV'lig retning, mål ca 2,5x42x13 m (højere end 2 m). Randsten, mod Ø 20, S 3 (ikke 5) synlige, V 16, N 3. Omtrent 1/3 fra N-enden til midten er en uregelmæssig større lavning, sikkert fra bortgravet kammer, højens sydende er jævnt hvælvet. Mod NØ er en mødding til højfod og en hestefold hen til højen - ikke påtalt - iøvrigt samme forhold og ejer som 3324.2. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet ligger i en privat have og er tæt bevokset med løvtræer.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
