Faktaboks
- Kommune
- Køge Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 34266
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020101-2
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, Uggerup
Original fredningstekst
Tingl.: 4/10 1978 kendelse om fredning af matr.nr. 1a Urup by. Afmærk.: MS 1908, L.Lassen Langdysse, 23.5 x 8.5 m. Retn.NNØ-SSV. Randsten Ø 7 + 5 væl- tede; V. 4 + 6 v.;N. 1 + 4 væ; S. 4 v. Intet kammer. Jord- højning ca. 1 2/3 m. h. 1.5 m. jord om dyssen medindbef. I ager. Bev. med ege.
Undersøgelseshistorie
- 1901
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 23 Meter lang, 8 1/2 Meter bred. Længderetning NØ til SV. Af de ikke større Randstene er tilbage mod sydøst 8 staaende og 6 væltede, mod nordvest 7 staaende og 2 væltede, ved nordlige Ende 1 staaende og 3 væltede, ved sydlige Ende nogle sprængte Sten. Ingen Spor af Grav. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
- 1901
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 23,5 x 8,5 m. Retn. NNØ-SSV. Randsten Ø 7 + 5 væltede, V 4 + 6 væltede, N 1 + 4 væltede, S 4 væltede. Intet Kammer. Jordhøjning ca. 1 2/3 m. h. 1,5 m. Jord om Dyssen medindbef. I Ager. Bev. med Ege.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 1,7 (højde) x23,5x8,5 m i NNØ-SSV'lig retning. Tæt bevokset, hvad der hindrer beskrivelse af randsten. Et uopdyrket bælte på 1,5-2 m uden om højen. Der ligger en dynge kvas ved højfod og der er opsat en foderstand til vildt (af cementrør og jernplade) - ikke påtalt, ses ikke på afstand. Dyssen ligger ca 100 m fra en markvej, 350 m fra offentlig vej. Den ligger på kanten af en større moræneflade ved lavning mod SV. . Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
