4607, oversigt set fra SV
.
4606, oversigt set fra NØ
.
sf NV
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
260352
Sted- og lokalitetsnummer
180105-168
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af langdysse; hele overfladen fuldstændig omrodet, og det indre udgravet i 2 store, nu tilgroede huller. 24 m l. i NV-SØ, 12 m bred. Af randsten ses 3 væltede, 7 sprængte og 7 huller ef- ter fjernede. Alle skader er gamle. Græsgroet i ager. Matr.nr. 1950: 2k Øster Finderup Gårde, Hanning. Tinglyst C-høj med følgende fredningstekst: ****************************************** Langdysse. 12 x 24 m, 1,5 m høj, orienteret i VNV-ØSØ. Forgravet, i hver ende et stort hul efter kammer. Enkelte stående randsten. I ager.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMindesmærke fra Stenalderen, stærkt ødelagt. Rester af en Høi, dannet af Grus med iblandede, større og mindre Sten. Enkelte Randsten og Brudstykker af meget store Sten findes endnu paa Stedet. Bevoksning: 1987: Græs og Lyng
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af langdysse, hele overfladen fuldstændig omrodet og det indre udgravet i 2 store, nu tilgroede huller. 24 m lang i nordvest-sydøst, 12 m bred. Af randsten ses 3 væltede, 7 sprængte og 7 huller efter fjernede. Alle skader er gamle. Græsgroet i ager.
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorIkke-fredningsværdig. Rest af langdysse, 1,5 x 26,0 x 16,0 m., med længderetning VNV-ØSØ. Meget forgravet overalt, store plyndringshuller, et i hver ende. Enkelte stående randsten, en del sten ses spredt i overfladen. Alt gamle skader. Højen respekteres forbilledligt af ejer. Ingen pløjeskader. Nyfredes? Bevoksning: 1987: Græs og Lyng
1990
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. 12 x 24 m, 1,5 m høj, orienteret i VNV-ØSØ. Forgravet, i hver ende et stort hul efter kammer. Enkelte stående randsten. I ager.
1990
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links