fortidsmindet set fra syd
.
den østlige ende er uden krat, set fra nord
.
fredningssten i krattet, set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
37223
Sted- og lokalitetsnummer
040301-9
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/8 1854 og 4/10 1894, mod årlig godtgørelse. Afmærkn.: 1894, ved løjtnant Lassen. Langdysse 43 x 9,5 x 1,7 m. Randsten: N 23, V 3, S 25 (2 v.). Kammer af 4 bæresten og dæksten. Kratbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Længderetning Vestnordvest - Østsydøst. 164' lang, 30' bred. Jordfylden højest paa Midten (c. 4'), aftagende ved Enderne, bevoxet med Græs og enkelte Kratbuske, i den østlige Ende er en Del af Jorden afgravet og Randstenene omfaldne. Østenden 4 omfaldne Randsten, Sydsiden 19 staaende, 8 faldne, Vestenden 1 staaende, 2 omfaldne, Nordsiden 19 staaende, 4 faldne Randsten, mange af Randstenene beskadigede ved Afflækning. - 56' fra Østenden en noget forstyrret Dysse (Længderetning lig hele Stensætningens), dannet af 4 Sten med en Overligger. Kamrets Længde 4'9", Bredde c. 2', Dybde c. 2'3", synes at have været tømt, nu halvt fyldt med tilsyneladende nedskreden Jord.Af Overliggeren er det meste bortflækket, det bevarede Stykke skønnes at ligge i sin oprindelige Stilling. Andre Grave i Langdyssen nu ikke synlige. Fredet ved Deklaration af 24/8 1854.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 43 m. l., 9 1/2 m. br., 1.7 m. h. Randsten: Mod N. 23, mod V. 3, mod S. 25 (2 væltede). Kammer af 4 Bæresten og Dæksten. Kratbevokset i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Den måler ca. 1,5 x 43 x 9,5 m i Ø-V'lig retning. Omtrent 8 m fra Ø-enden ses en lille lavning med 1 større sten (i tæt kratbevoksning), antagelig fra kammer. De øvrige omtalte sten ses ikke, antagelig dækket af muld/kvas. Randsten N 24, V 3, S 25, Ø 0. Der har nyligt været fældet buske, så randstenene nu er frilagt - forpagter fortalte, det var foretaget af en mand fra haveselskab (ser pænt ud) - ingen vegetation derunder, kun lidt kvas. Den ligger ned ad skråning ved Noret, ca. 375 m fra grusvej og 900 m fra landevej. Ejer : se 3722-6. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret langdysse, ved Noret.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links