Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
44284
Sted- og lokalitetsnummer
070214-103
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 23/10 1884, Fideikommisset Langdysse. 30 m lang i N-S, 6 m bred, 0,4 m høj, sydl. ende afskåret af skovvej. 8 randsten i vestl. langside, 1 i østl. langside, 2 ved N-enden, alle randsten ca. 0,75 m. En del større sten ses i højens overflade mod nord. Ved foden hul- ler efter fjernede randsten. 12 m fra nordenden ses i høj- ningen 2 større sten, den største 1,15 m, sikkert resten af et kammer.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(40) En fuldstændig forstyrret Dysse af uvis Form. [Usikkert om det er Müllers nr. 40]. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 30 m lang i n - s. 6 m bred, 0,40 m høj, sydlige ende afskåret af skovvej, 8 randsten i vestl. langside, 1 i østl. langside, 2 ved nordenden, alle randsten ca. 0,75 m. En del større sten ses i højens overflade mod nord. Ved foden huller efter fjernede randsten. 12 m fra nordenden ses i højningen 2 større sten, den største 1,15 m, sikkert resten af et kammer.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse i høj. Orienteret i NV-SØ, i S afskåret af skovvej. Bredde mellem randstenene: 4 m. I V-langside 7 à 8 stk. 0,3-0,7 m. store randsten, i N-lige kortside 2 sten. I højens N-lige del ses talrige hovedstore sten. I dens N-ende ses en næsten firkantet stenramme bestående af i S 5 sten, i N 3 sten, i Ø 1 sten. Rammen er ca. 2 x 2 m. stor. Disse sten er antagelig talt med som randsten på blåt kort. Ca. 12 m. fra N-kanten ses en nedgravning, ca. 2 x 2 m., med 2 store sten (resten af kammeret). Indgår i højgruppe 4428:1-5. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links