Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312822
Sted- og lokalitetsnummer
020415-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 16 x 5 m. I vestenden to sten måske af kammer. Randsten: N 6, Ø 3, S 5.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, ødelagt. Retning V-Ø, 48 1/2' lang, 15' bred. I den vestl. Ende ligger i Retning V-Ø en jorddækket Sten, formentlig en Sidesten af et Kammer, og derved en stor Sten (Dæksten ?). Randstene: I den nordl. Side: 4 staaende, 1 væltet. I den østl. Ende: 4 væltet. I den sydlige Side: 3 staaende, 3 væltet (den største 3' lang). I den vestl. Ende: [ingen]. Bevoksning: 1982: Græs
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 16 x 5 m. I Vestenden to Sten, maaske af Kammer. Randsten: N 6, Ø 3, S 5.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 20x8 m, ca 1 m høj. Ø-V'lig orientering. I vestenden en større og mindre sten, nær hinanden, fra kammer? Randsten V= , S?, Ø 3, N 6? Delvist tilgroede. Der ligger enkelte stendynger op ad højen, ikke påtalt. Placeret ret lavt i bakket moræne, på skråning ned mod ådal. Ingen adgang - langt til offentlig vej, ca 150 m til markvej og 500 m til landevej. Bevoksning: 1982: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links