Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292425
Sted- og lokalitetsnummer
030402-128
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 2,75 x 26 x 30 m. Midt på højen står resterne af et firsidet dyssekammer. Randsten: NØ 3, NV 6, SV 3, SØ 7. Bevokset med græs og buske. NMI : Langdysse, 3,25 x 26 x 30 m. (NØ-SV). Midt på højen står res- terne af et firsidet dyssekammer., 1,2 x 0,85m stort. Dy.0,75 m, orienteret i højens retning. Bevaret er den SØ. langvæg , der består af en stenblok. NV siden og overliggeren mangler. Store randsten: NØ: 3, SØ: 7, NV: 6, SV: 3. Endvidere ligger på NV- siden endnu et par store sten. (På SØ-siden er fornylig plantet birk. Ejeren lovede at fjerne dem til efteråret.) Bevokset med græs og buske. Bør restaureres.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Bankerne lige ved Stranden ligger i ikkun 28 Skridts Afstand fra Hinanden tvende Langdysser (se grundplanen)[sb 128 og sb 129]. Den nordre ligger i Retningen N.Ø.-S.V., er 20' br. og har oprindelig været omtr. 45' lang. Midt i Dyssen ligger et Gravkammer, hvis Dæksten og ene Sidesten nu mangler, men som har været c. 4' l. og ligget i samme Retning som Dyssen. Dennes Randstene ligge for største Delen omvæltede, der har været 9-10 paa hver Side, 3 for hver Ende. Ved Gravning i Banken, hvorpaa Langdyssen ligger,er en Del af den sydvestre Ende forstyrret. - Det synes, som om Randstenene have vendt en flad Side indad. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 3,25 x 26 x 30 m (NØ-SV). Midt paa Højen staar Resterne af et firsidet Dyssekammer, 1,2 x 0,85 m stort. Dy. 0,75 m., orienteret i Højens Retning. Bevaret er den SØ Langvæg, der bestaar af en stor Stenblok, endvidere de to Kortvægge, der hver bestaar af en Stenblok. NV Siden og Overliggeren mangler. Store Randsten: NØ: 3, SØ: 7, NV: 6, SV: 3. Endvidere ligger paa NV-siden endnu et Par store Sten. (Paa SØ Siden er fornylig plantet Birk. Ejeren lovede at fjerne dem til Efteraaret.) Bevoxet med Græs og Buske. Bør restaureres.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj, 1,5 x 24 x 20 m, orienteret NNØ-SSV. Randsten : N : 3, Ø : 7 (+ måske en udvæltet), S : 4 ( den ene måske oprindelig dæksten på kammeret ?), V : 6. Stenene står noget uregelmæssigt. Midt på højen rester af et dyssekammer NNØ-SSV, bevaret er gavlstenene og den østlige sidesten. Længde indvendig 1,4 m, bredde ca. 1 m, højde 0,75 m. ** Seværdighedsforklaring ** To pæne langhøje med smuk beliggenhed. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links