Langdysse 2 x 16 x 25 m. midt på højen står resterne af et dyssekammer. Bevaret er den NV-langside, der består af en vældig stenblok sprængt i 4 dele. Randsten: NV 3, NØ 9, SØ 0, SV 8. NMI : Langdysse 2 x 16 x 25 m. (NV-SØ). Midt på højen står resterne af et dyssekammer orienteret på tværs af højens retning. Be- varet er den NV. langside, der består af en vældig stenblok sprængt i 4 dele, de 3 dele på plads, den fjerde væltet, end- videre den NØ. kortvæg, der består af en stenblok. Den SØ. langvæg er væltet og næsten dækket af jord og græs. Mod SV står overfor hinanden 2 høje gangsten. Inde i kammeret ligger en stor sten. Kammerets størrelse 1 x 2 m. Dy. 1,20 m. I hø- jens SØ. udkant står resterne af et dyssekammer orienteret i dannet af en stor stenblok. Ligeledes er begge kortsider be- varet, den NV. halvt væltet ind i kammeret, den SØ. faldet udefter. Dækstenen mangler. Ejeren kan huske, at overliggeren står i Egebjerggaardens have lige ud mod vejen til Nykøbing, som mindesten for Grundtvigs mor, hvis fødehjem var Egebjerg- gaarden. Kamrets størrelse 0,65 x 1,65 m Dy. 1,15 m. Rand- sten ; NV: 3, NØ: 9, SØ: 0, SV: 8. Nogle meter af højens SØ. del bortgravet. Bør restaureres.
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
