Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
390921
Sted- og lokalitetsnummer
200210-160
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Skovby, art.nr.55 af Vejbøl, bd.I, bl.24. Afmærkn.: MS 1928, H.C. Broholm. Den østre halvdel af en langdysse (25 m lang i Ø-V, 9 m bred). Jordhøjen 1-1,25 m høj; noget forstyrret af gravninger og med huller ved foden ef- ter borttagne randsten. Omtrent i midten af jordhøjen findes et udgravet, firsidet kammer uden dæksten, med længderetning Ø-V. Kamret, der er jord- frit, er 1,10 m dybt og helt skjult af jordhøjen, der ligger op over bære- stenenes overkant. kamret består af 5 sten; 1 meget lang sten i nordsiden, 1 for hver ende og 2 sten i sydsiden. Kamret er 2,05 x 0,55 m.

Undersøgelseshistorie

1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 45.50 m l. i Ø.-V., 8 m br. Jordhøjen 1.-1.25 m høj, slemt forstyrret af Gravninger og med Huller ved Foden efter borttagne Randsten. Ved Nordsidens Fod ses 2, delvis jorddækkede Randsten, ved V.-Enden 1 Randsten, afkløvet, ved Sydsiden 2 Randsten og 2 kløvede Sten, Rester af fjærnede Randsten. 30 m fra Dyssens V.-Ende findes et udgravet, firsidet Kammer, uden Dæksten, og med samme Længderetning som Dyssens. Kamret, der er jordfrit, er 1.10 m dybt og helt dækket af Jordhøjen, der ligger op over Bærestenenes overkant. Kamret er dannet af 5 Bæresten, nemlig: i Nordsiden 1 meget lang Sten, 1 for hver Ende og 2 Sten i Sydsiden. Den østre Sten i Sydsiden staar noget mere skraat end de øvrige og springer lidt frem paa Midten. Der er kun ubetydelige Aabninger mellem Bærestenene, mellem de 2 i Sydsiden og i det sydvestre Hjørne er indskudt et par haandstore, flade Sten. Kamrets Længde er ved Bunden 2.05m, Bredden paa Midten 0.55 m. De enkelte Stens Størrelse, se Planen. 2 m fra Dyssens V.-Side findes et andet Kammer, der for nylig er fremgravet og delvis ødelagt af en Stenhugger, til hvem Lodsejeren havde solgt Randstenene. Ogsaa dette Kammer har Længderetning Ø.-V. Kun den vestre Halvdel er gravet frem. Der ses i N.-Siden 2 Sten af rundagtig Form, den vestre 0.60 m l. 0.30 m br., den følgende 0.70 m l., 0.30 m br. For Vestenden 1 [i] Sydsiden er fjærnet 1 Sten. I Sydsiden staar en rundagtig Sten tilbage, 0.70 m l. 0.40 m br. Graven har været dækket af en stor Sten, der nu er kløvet. Den tilbageblevne Stump er 1.05 m l., 1 m br. 0.40 m tyk. Af den østre Ende er et Stykke ikke udgravet, det overlades Haderslev Museum til Undersøgelse. Graven ser ud til at være sen. I Hovedkamret fandtes en meget ødelagt Dysseflaske, nu i Haderslev Museum (Uden Nr) afbildet i Aarbøger: 1913 s. 263 Fig. 23. Jfr. Plan af Dyssen sammest. 182. Af Dyssen fredlystes 25 m fra Østenden med Kamret, indtil et Dige, der gaar over Dyssen i N.-S. 1927. Et andet Dige berører Dyssens søndre Side. [I akvarelarkivet findes originaltegningen til afb. i sb. og i Aarb. 1913].
1927
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen østre Halvdel af en Langdysse (25 m l. i Ø-V, 9 m br.). Jordhøjen 1-1,25 m h., noget forstyrret af Gravninger og med Huller ved Foden efter borttagne Randsten. Omtrent i Midten af Jordhøjen findes et udgravet, firsidet Kammer uden Dæksten, med Længderetning Ø-V. Kamret, der er jordfrit, er 1,10 m dybt og helt skjult af Jordhøjen, der ligger op over Bærestenenes Overkant. Kamret bestaar af 5 Sten: 1 meget lang Sten i N-Siden, 1 for hver Ende og 2 Sten i S-Siden. Kamret er 2,05 x 0,55 m.
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1990
Privat udgravning - Haderslev Museum....Dette kammer (det østlige) er oprindelig opdaget af den daværende ejer Blunck, der påstår, at det var dækket af 5 større stenfliser. To af disse var brudt itu, hvorved der opstod huller i højen, der førte til kamrets opdagelse. I kamret fandtes rester af en kraveflaske...
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links