Faktaboks
- Kommune
- Vordingborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 42276
- Sted- og lokalitetsnummer
- 050206-151
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Afd.28
Original fredningstekst
Tingl.: 25/11 1848, i henhold til rentekammerresolution; efter aktionssalg 28/10 1868 fra staten. Afmærkn.: MS 1906, løjtnant L. Lassen. Langdysse, 10 x 17 m. Kammer af 3 bæresten, 1 tærskelsten, nedskreden dæksten. NØ for kamret stor sten. Randsten: NØ 7, SØ 4, SV 7 og N 4.
Undersøgelseshistorie
- 1876
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en lav Bakke findes en stærkt ødelagt Langdysse af temmelig eiendommelig Art. De to lange Rækker af omstyrtede og beskadigede Randsten ere ualmindelig lidt fjærnede fra hinanden: 5-6 Fod, paa Midten maaske noget mere. Kisten, uden Dæk- og Ende-Sten, er som sædvanlig noget bredere i den østre end i den vestre Ende. Ingen Jordhøi. Kistens og hele Langdyssens Længderetning er Nordvest til Sydøst. Længden er omtr. 48 Fod.
- 1906
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Af Randsten (alle omfaldne) forefindes: i SV-Siden 7, NV-Enden 1, NØ-Siden 8, SØ-Enden 2, desuden et Par helt forslæbte Sten. Af Kamret er kun de to Sidesten tilbage, af hvilke der endda er bortkløvet store Stykker. Hele Langdyssens mærkelige Form (se Sognebeskrivelsen [berejsning 1876-77]) skyldes vistnok ældre Forstyrrelser.
- 1945
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 17 + 10 m. Kammer af 3 Bæresten, 1 Tærskelsten, nedskreden Dæksten. NØ f. Kamret, stor Sten. Randsten: NØ 7, SØ 4, SV 7, N4. [Opr. tekst til sb. 151 med fredn. nr. 4227-6].
- 1945
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Museal besigtigelse - Museerne.dk
- 1981
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1981
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForveksling af to langdysser (sb.151 og 152) i fredningskartoteket og på fredningskortet. Fredningsnr. 4227.6 skal være = sb.152 og 4227.7= sb.151. Korrekt afsætning på NM-sb.kort.
- 1985
- Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
- 1985
- Aflysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningDen pr. 20/10 1945 på matr.nr. 68a, Stensby By (stensby skov) foretagne notering af langdyssen nr. 4227:7 bedes slettet, da langdyssen ikke mere kan erkendes i terrænet. For de øvrige fortidsminder, der er noteret på samme matr.nr. opretholdes fredningen. Disse skal således ikke slettes af tingbogen.
- 1986
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1986
- Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
