kammer, set fra SØ
.
oversigt, set fra SØ
.
oversigt, set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624180
Sted- og lokalitetsnummer
040113-45
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr. nr.: Broby, matr.nr. 49a (Broby Vesterskov afd. 69C) Langdysse NV-SØ. 6 x 10 m. og med en ubetydelig højning. Rand- sten: SØ. 6, NV. 5, SV. 7, NØ. 4. Tilstede er 2 kamre. Kamrets NØ-side mangler. Mod SV en tærskelsten og en gangsten. Overlig- ger. Vist restaureret. NMI.: Langdysse...................2 kamre. Det Sø. kammer står vinkel- ret på langdyssens retning og langsiderne er dannet hver af 2 sten. Kamrets NØ-side mangler. Mod SV. en tærskelsten og en gangsten. Overligger. Det NV. kammer har samme retning som lang- dyssen. Bevaret er SV. langside dannet af 2 sten og 1 sten NØ. langside (oprindelig 2); NV. kortside 1 sten ; dæksten og SØ. kortside mangler. Vist restaureret.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.5.Tæt Øst for foregaaende[sb.44]findes en lille ret vel bevaret Langdysse. Længde 34', Bredde 23', Længderetning i Nordvest-Sydøst. Randstenene ere for største Delen bevarede, men de fleste ere meget smaa. Jordhøiningen er kun et Par Fod høi. I den aflange Gravkiste, med Længderetning: Nordøst-Sydvest mangler Endestenen mod Nordøst, i hver Langside 2 Sten, Endestenen mod Sydvest er 1 Fod lavere end de andre Sidesten. Alle Sidestenene ere skredne lidt ud fra deres Plads. Kisten synes ikke at være udgravet. Af Gangstenene mangler den ene, men et kjendeligt Hul findes hvor den har staaet. Overliggerens høieste Punkt er omtrent 4 Fod over Høiens Overflade. I Langdyssens nordvestre Del findes 3 af Sidestenene i en mindre Kiste, ikke udgravet. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, (NV-SØ) 6 x 10 m. og med en ubetydelig Højning. Randsten: SØ.6, NV.5, Sv.7, NØ.4. Tilstede er 2 Kamre. Det SØ. Kammer staar vinkelret paa Langdyssens Retning og Langsiderne er dannet hver af 2 Sten. Kamrets NØ. Side mangler. Mod SV. en Tærskelsten og en Gangsten. Overligger. Det NV. Kammer har samme Retning som Langdyssen. Bevaret er SV. Langside dannet af 2 Sten og 1 Sten i NØ. Langside (oprindelig 2), NV.Kortside 1 Sten, Dæksten og SØ Kortside mangler. Vist restaureret.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret NV-SØ. Mål: 0,3 x 12 x 8 m Kun lav højning. Randsten: NV 5, Nø 7, SØ 6, SV 3. Heri 2 kamre: Det østlige er orienteret NØ-SV, bygget af to spinkle bæresten i hver side og en svær dæksten. NØ-gavlen åben. I SØ-gavlen en tærskelsten, en sten her udenfor må være vestsiden af en gang. Kammeret 1,6 m højt, indvendig 1,75 x 0,8 m. Lidt vest herfor ligger et lille kammer VNV-ØSØ, af 2 sten: 1 i VNV og 1 NNØ. Ingen dæksten. Indvendig mål ca. 1,6 x 0,6 m. Omgivet af ung bøgeskov. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links