Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
36228
Sted- og lokalitetsnummer
040313-30
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/11 1893. Hofjægermester Ch. Neergaard til Gyl- denholm. Afmærkn.: MS 1894, ved løjtnant Lassen. Langdysse 46 x 8 x 1,25 m. Randsten: V. 32 (7 v.), Ø. 25 (17 v.), S. 5 (3 v.), N. 5 (3 v.). 2 kamre, det nordlige med to bæresten, det sydlige med 4 bæresten og dæksten. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid("Dyrehaven"). Træbevoxet Langdysse med Retning NordnordvestSydsydøst. 154' lang, 27' bred. Jordhøjningen indtil 4-5' høj. Randstenene ere betydelige højere for Enderne end i Siderne, hvor tilmed nogle ere næsten helt jorddækte. Der findes følgende Antal Randstene: i Sydenden 2 staaende, 3 faldne, i Vestsiden 25 staaende, 7 faldne, i Nordenden 2 staaende, 3 faldne, i Østsiden 8 staaende, 17 faldne, nogle af de opretstaaende have forskudt sig lidt. - Jordhøjens Overflade noget uregelmæssig paa Grund af Gravning. - 41' fra Sydenden et velbevaret tomt Gravkammer dannet af 4 Stene med Overliggeren hvilende paa sin oprindelige Plads. Kammerets Retning Østnordøst-Vestsydvest, Indgangen mod Vest, Længde 5'10", Bredde mod Øst 2'5", mod Vest 2'9", Dybde, fra Overliggeren til den nedskredne Fyld, 3'. Mellem den sydlige Sidesten og Overliggeren er indskudt et stort flækket Granitstykke for at tilvejebringe jævnt Underlag. Afstanden mellem Overliggerens Underflade og Indgangstenens Overflade 1'9". Bærestenenes Rand ligger i Jordskorpen. Overliggerens Underflade er næste ganske plan og utvivlsomt kunstig tilhugget, den er c. 9' lang, c. 5' bred, c., 4' høj. Den opadvendende Side har taglignende Form. - 53' fra Sydenden et forstyrret Gravkammer (Afstanden fra det ovenfor beskrevne er kun 6'3"), med Retning Østnordøst-Vestsydvest. Bevaret er kun den sydlige Sidesten og den østlige Endesten. Sidestenens Længde paa Indersiden 6', Endestenens Bredde 2'. - Længere mod Nord et Par Fordybninger i Jordfylden, muligvis efter ødelagte Gravkamre. Fredet under 28 November 1893. Se Planche 15-17. MS. Anmærkning: De i Antvorskov Skove beliggende Mindesmærker [sb. 29-36] have for en Del, da der i Regelen kun findes daarligere Midler til Orientering end paa aaben Mark, maattet afsættes paa Kortet efter Skøn. Dog er bestandig tilstræbt saa stor Nøjagtighed som muligt. Bevoksning: 1984: Nålekrat/-træer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 46 m. l., 8 m. br., 1.25 m.h. Randsten: Mod V.32, (7 væltede), mod Ø.25 (17 v.), mod S. 5 (3 v.), mod N. 5, (3 v.). 2 Kamre. Det nordlige med to Bæresten, det sydlige med 4 Bæresten og Dæksten. Træbevokset i Skov.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Den måler ca. 1,25 (1,70) x 46 x 8 m i N-S'lig retning- Måltagning vanskelig - tæt bevoksning. Omtrent 1/3 fra S-enden er et aflangt kammer på tværs af højreretningen med 2 lange sten N+S og 1 kortere Ø, 1 tærskelsten mod V. Stor overligger, der rager ca. 1,4 m op over højen. Omtrent 2 m N herfor er et plyndret aflangt kammer med 1 lang sten mod S og 1 kortere Ø, øvrige mangler. Indre mål ca. 1,7 x 0,6 m. Randsten ser intakte ud, talte dem ikke p.g.a. tæt bevoksning og kvas, grannåle m.m. Granskovsområde ca. 30 år ?? Der er en skovvej umiddelbart S og Ø for dyssen, ellers næsten skjult af bevoksning. Højoverflade er ret ujævn. Den ligger på bakkeskråning langs Ålesø, Omtrent 425 m til landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Ret stor langdysse med 2 kamre, i tæt granskov. Bevoksning: 1984: Nålekrat/-træer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bevokset med gran.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links