Langhøj, mv., Asnæs Forskov

Original fredningstekst

Langdysse. Højen måler ca 6,5 x 22 m (incl. randsten) og er ca 1 m høj. Orienteret i NNØ-SSV. I den nordlige kortside 3 meterstore randsten, i den østlige langside 16 og i den vestlige langside 11. Dyssens sydligste del er skredet i havet. En del mindre sten ses på selve højen. I skov.

Undersøgelseshistorie

1969: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, N-S, svag afvigelse til Ø-V. 22 x 4 m, ca 2,5 m h. Jævnt hvælvet. 29 randsten synlige. Ingen spor af kammer på højen. De sydlige 4 m bevokset med tæt tjørnekrat, heri ses et tilvokset hul på ca 2 m i diam. i højen.
1985: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse orienteret NNØ-SSV. Bredde mellem randstenene 4,5 m., incl. disse 6,5 m. I den N-lige kortside 3 meterstore randsten, i den Ø-lige langside 16 og i den V-lige langside 11 randsten. Dyssens sydligste del er overdækket med et uigennemtrængeligt tjørnekrat. En del mindre sten ses på selve højen. Højen er bevokset med ældre ege- og bøgetræer samt i S af nævnte tjørnekrat. Desuden græs og mos. I ældre løvskov (eg), i strandbrink. Bevoksning: 1985: Løvkrat og Løvtræer
1986: Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse. Højen måler ca. 6,5 x 22 m (incl. randsten) og er ca. 1 m høj. Orienteret NNØ-SSV. I den nordlige kortside 3 meterstore randsten, i den østlige langside 16, og i den vestlige langside 11. Dyssens sydligste del er skredet i havet. En del mindre sten ses på selve højen. I skov.
1986: Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986: Diverse vind og vanderosion - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986: Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdyssen var udsat for nedstyrtningsfare. Den nordlige del forblev urørt. Midten af højen blev fuldstændigt restaureret og rekonstrueret. Manglende randsten blev hentet fra stranden. Andre blev rettet op eller genrejst. Tørmurene blev genopført. Den sydlige del af højen var i nedstyrningsfare grundet kysterosion. Her fandt man en rammegrav der blev totaludgravet og restaureret, mens selve langdyssen ikke blev genopført. Langdyssen blev ryddet for krat og træer, arealet udenfor randstenene blev planeret og tilsået med græsfrø. Se beretning. Litteratur: Journal of Danish Archaeology 7, 1988, s. 40-52.
1986: Museal udgravning - Kalundborg Museum
1988: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forlængelse af KAM's udgravning af den sydlige del af langdyssen, der var udsat for nedstyrtningsfare, etableredes et samarbejde mellem KAM og FFF omkring en restaurering og rekonstruktion af den udgravede del af dyssen.
2009: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013: Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2013: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2018: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks