8582 oversigt. Set fra N.
.
8478 kammer. Set fra NNV.
.
8475 kammer. Set fra SSØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624143
Sted- og lokalitetsnummer
050702-98
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af dyssekammer af 4 store sten. Kratbevoksning. (S. for dyssen stor kratbevokset fordybning).

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØstenden af en Langdysse. Kamrets Midte ligger 11.30 M. fra de øster Endesten. Øst for Kamret staar Stenranden, ialt 15 Sten. desuden staar lidt øst for Graven 1 Sten i Nord og 1 i Syd. Af Kamret, der har Retning NNV-SSØ, staar de 3 Sider, nemlig Østsiden med 2 Sten, Sydenden med 1 og Vestside med 1 stor Sten. Dækstenen mangler.S... [se sb.99] Jfr. PL V, paa hvilken [sb.] Jvf. Pl.V,paa hvilken No. 98 ses længst til højre i Billedet. Bevoksning: 1981: Græs
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Dyssekammer af 4 store Sten. Kratbevoksning. (S. for Dyssen stor kratbevokset Fordybning).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer, orienteret SSØ-NNV. 2 sten i vest, 1 i nord. 1 meget stor i øst. Sydgavl åben. Ingen dæksten. Ingen høj om kammeret. Derimod synes der øst for kammeret, begyndende i en afstand af ca. 5 m, at være rest af en langhøj i form af en ca. 0,4 m høj højning. Langs hvis sydside står 5 sten på række. I givet fald orienteret Ø-V. Området er imidlertid stærkt forgravet. Bevoksning: 1981: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLanghøjen er orienteret Ø-V - 12 m lang Ø-V, 5 m bred N-S. Kammeret er i den vestlige del af højen.
2017
Museal restaurering - KulturstyrelsenDe deponerede marksten blev fjernet, og der udlagdes et tyndt lag muldjord.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links