8585 syd-ende. Set fra S.
.
8589 randstene i Ø. Set fra S.
.
8590 syd-ende. Set fra N.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
3624142
Sted- og lokalitetsnummer
050702-99
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 19/1 1911. Gdr. Ludvig Hansen Diplom Afmærkn.: MS 1913, Nordmann. Langdysse 36 x 8 m. Randsten: Ø. 16 + 3 v. N. 2 v. V. 16, S. 2 (1 væltet). 3 kamre: sydl. 6 bæresten, 1 dæksten. Mellemste: 6 bæresten, dækstenen sprængt, to stykker på plads. Nordl. 4 bæresten; 1 bæresten og dækstenen mangler.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med Retning N-S. ca 36 M. l, c 8 M bred. Den har 3 Kamre: Det sydlige ligger 11-12.5 fra Sydenden, det midterste 20-22 M. fra samme Ende og det nordre 7-9 M fra Nordenden, deres Længderetning er Dyssens. Det søndre Kammer bestaar af 1 Sten i hver Ende, 2 i hver Side, i Østsiden har dog oprindelig været en mindre Sten mellem de 2 store staaende, der er her et Mellemrum paa 0.6 foroven, 0.35 forneden, ad denne Vej er Graven aabenbart aabnet. Dækstenen, der er svær og oventil flad, ligger paa Plads, den er godt 2 M l, 1.7 M bred og 0.8 M tyk. Indvendig maaler Rummet 1.5 x 0.75 med en Højde af nu 0.7. Det midterste Kammer bestaar af 1 Sten i hver Ende, 2 i hver Side. den svære Dæksten er ved Boring sprængt i 3 Dele, hvoraf det nordvestre Parti 1.5 M l, 0.8 M br. og 0.9 tykt, ligger paa Plads, det sydlige Parti, 0.9 M langt, er forskudt mod S., men hviler dog endnu med sin Nordende paa Kamrets Endesten. Det tredie Stykke ligger øst for Kamret. Dækstenen maa herefter have været c 2.4 M lang. Rummet maaler indvendug 1.4 x 0.6, det er halvt fyldt med Skærver og Smaasten. Det nordre Kammer mangler sin Dæksten, et Stykke af den ligger mod Øst, et andet maaske inde i Buskadset. Ogsaa den nordre Endesten mangler. Tilbage staar: 1 Sten i Øst, 1 i Syd og 2 i Vest (maaske oprindelig 1 stor). Rummet er 1.7 M. langt langs Østsiden, 0.6 bredt. Af Randstenene ses i Østsiden sydfra: 1 staaende (derpaa Plads til vist 1 Sten), derpaa 2+1 væltet maaske ikke medhørende + 10. derpaa Afstand til antagelig 2 Sten, der vist ligger væltede. Derpaa 3 (mellem No 1 og 2 en uvedkommende Sten) + 1 udadhældende + 1. For Nordenden staar 2 store Sten foruden Hjørnestenen, endnu en meget stor Sten ligger væltet. I Vestsiden ses nordfra 8 staaende Sten, hvorefter en Strækning af 7.5 M, hvor der kun ses tvivlsomme Sten. Derpaa følger 1 staaende Sten, hvorefter 1 vist mangler, derpaa staar 7 Sten, der naar til Sydenden. Af Sydenden staar østligst 1 Sten, derpaa Roden af en anden, hvis Top ligger væltet ind. Vestligere har antagelig staaet c 2 Sten. Højningen var ved opmaalingen dækket af tæt Krat. Dyssen fredlystes og blev derpaa istandsat af Museet, Krattet ryddedes delvis og Mærkesten blev opsat. Jvf. Pl V, paa hvilken No. 98 ses længst tilhøjre i Billedet. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBevoksning ryddet.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 36 x 8 m. Randsten: Ø. 16 + 3 væltede, N. 2 væltede, V. 16, S. 2 (1 væltet). 3 Kamre: Sydl.: 6 Bæresten, 1 Dæksten. Mellemste: 6 Bæresten, Dækstenen sprængt, to Stykker paa Plads. Nordl.: 4 Bæresten, 1 Bæresten og Dækstenen mangler.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret op nord-syd. Mål: 1 x 36 x 8 m. Jordhøjen dækker delvis den vestlige randstensrække. Randsten: N:3, Ø:18, S:2, V:18. 3 kamre: Nordlige: N-S, åbent mod nord, i hver side en lang bæresten, den vestlige er flækket på tværs, af den østlige er et stykke sprængt af og faldet ind i kammeret. En sten i syd. Kløvede rester af dæksten ligger øst for kammeret. Mellemste kammer: N-S, med 2 bæresten i hver side, en i hver gavl. Dækstenen sprængt, to stykker ligger delvis på plads. Sydlige kammer: N-S. 6 bæresten, endnu en sten står udenfor en åbning mod syd-øst. 1 dæksten på plads. Langs højen lå en del marksten, de lovedes fjernet i løbet af efteråret. Ejerens far (i 60'erne) berettede, at da de byggede dysserne, - munkene eller troldene, eller hvem det nu var - så tabte de en del af stenene på vejen. Derfor er der nu så mange sten på marken omkring dyssen. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten sat i nordende.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.
2017
Museal restaurering - KulturstyrelsenDe deponerede marksten blev fjernet, og der udlagdes et tyndt lag muldjord.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links