Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322220
Sted- og lokalitetsnummer
030605-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 1/8 1914 Lensbaron, hofjægermester F.G. Zytphen-Adeler til Adelersborg. Afmærkn.: 1929, J. Raklev Langdysse 48 x 10 m. 1 m høj. Kammer med dæksten; et andet dækket af jord og krat. Randsten: Ø. 21, V. 20, S. 3, N. 3.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn anselig, ret velbevaret Langdysse, 140' lang i Retn. N-S, 26' bred og 3-4' høi. 44' fra Dyssens søndre Ende sees et udgravet, firsidet Gravkammer, sat af 4 Sten, 5 1/2' langt i Retn. N-S, 2 1/2' bredt og 4 1/4' høit, i Bunden af det ligger en Del indkastede Haandsten. Overliggeren, som er 8 1/2' lang, 6' bred og 4' tyk, er væltet fra. 60' fra dette Kammer sees et andet ligeleds udgravet og firsidet Gravkammer, 3 1/2' langt i Retn. N-S, 1 1/2' bredt, Høiden kan ikke nøie angives, da Kamret delvis er fyldt med Jord. Dækstenen mangler. Af Randsten findes for den østre Side 22 (deraf 11 væltede), for den vestre Side 23 (deraf 8 væltede), for den søndre Ende 3 (deraf 1 væltet) og for den nordre Ende 3 (væltede). Den nordre Del af dyssen er tæt bevoxet med Tjørn, saa at Optællingen af Randsten her var noget usikker. I Jordhøien findes mange mindre Indgravninger. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1902
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1902
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsignerede fotos.
1929
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 48 x 10 m., 1 m. høj. Kammer med Dæksten, et andet dækket af Jord og Krat. Randsten: Ø. 21, V. 20, S. 3, N. 3.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse orienteret ca. NØ-SV med velbevaret højrest, 2,3 x 47,2 x 10,0 m. Højrest 1,5 m. høj. Højen er nu vokset til i brombær- og slåenkrat samt løvtræer. M.S.-stenen kunne ikke findes, ligesom langhøjens bevaringstilstand var vanskelig at fastsætte p.g.a. tilvoksning. Randsten: SV 20 (heraf flere væltede). NV 3 (væltede). NØ 16 (heraf flere væltede). SØ 3 (1 væltet). SØ-kammer: 1 dæksten på plads. 2 bæresten kan anes. Det andet kammer var vokset helt til og kunne ikke registreres. Gamle bunker af marksten. Ikke påtalt overfor ejeren. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Langdyssen forekommer velbevaret med dyssekammer i SØ-ende. I plejet stand ville dyssen være absolut seværdig fra amtsvejen mellem Jyderup og Slagelse. Trampesti kunne etableres. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Seværdig langdysse tæt på landevej.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links