Langhøj, mv., Bennebo

Original fredningstekst

Tingl.: 2/7 1903 Boelsmand Hans Peter Christensen Sølvbæger Afmærkn.: MS 1911, løjtnant L. Lassen Langdysse 13 x 8 m. Firsidet kammer af 4 sidesten og 1 dæk- sten. Randsten; V. 9, Ø. 8, N. 1, S. 4.

Undersøgelseshistorie

1891: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Boelstedet, Jens Jensen). En med Buske bevoxet Langdysse, ifølge Randstenene 44' lang N.- S. og 19' bred. 17' fra Dyssens nordl. Ende Staaer: Et Kisteformet Kammer, Retning N.- S., bestaaende af 4 lige høie Bærestene, de 2 Endestene imellem Sidestenene. Den N.- S, 5' lange og V.- Ø. 6' brede Dæksten hviler med den nordl. Del paa den sydl. Endesten. Den østl. Sidesten hviler paa to ved Siden af hinanden lagte Stene. Hjørnerne ere tættede med mindre Stene. Indvendig er Kamret i Bunden: 5 2/3' langt, i den nordl. Ende er det 3 1/6', i den sydl. 2 1/2' bredt, det er 4 1/3' høit. Randstene: I den vestl. Side: 7 staaende, 1 væltet. I den nordl. Ende: 2 væltet. I den østl. Side: 5 væltet (de 3 tildels jorddækkede). I den sydl. Ende: 3 væltet. Ialt 18. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 13 x 8 m. Firsidet Kammer af 4 Sidesten og 1 Dæksten. Randsten: V. 9, Ø. 8, N. 1, S. 4.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,7 x 18,0 x 13,0 m. Højen ligger i NS-lig retning og måler ca. 1,7 x 18 x 13 m. med diffus fod. Omtrent i midten er et aflangt kammer i højens retning med 1 aflang bæresten mod V og Ø og 1 kort i N og S. Den Ø-lige bæresten hviler på en anden, der ses ved bunden. Kammeret måler ca. 1,6 x 1 m. (ved bunden, bærestenene hælder indad Dæksten hviler ikke på den N-lige bæresten, antagelig skubbet mod S, den rager ca. 1 m. op over terræn. Randsten: V 9, Ø 8, N 1, S 4 (næsten intakt, enkelte nedvæltede), mål indenfor disse ca. 5 x 10 m. Der ligger lidt affald (næsten tilgroet), ikke påtalt (vil rådne bort). Ligger ca. 250 m. fra landevej. Der ses en del ældre marksten op ad højside, dækker ældre kreaturskader. Højen er bevokset med et enkelt større løvtræ og ellers løvbuske, der gror meget tæt. Ved gården mod VNV ligger en større stendynge, ikke påtalt, ligger på gårdens område. Umiddelbart N for skeldige, i ca. 30 m.'s afstand, er der tilplantet med mindre graner og løvtræer (under 5 år gamle?) på et større stykke op mod huset mod N. Ejer fortalte, de skulle bruges i forbindelse med gartneri (der skulle ikke være plantage) - gjorde vedkommende opmærksom på 100 m.-zonen, men bad ikke om at få dem fjernet. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret langdysse, ret højt i terrænet i et bakket landskab. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Besigtiget d. 11.10.1985. Mundtligt påtalt til ejer om at ansøge om disp. for beplantningen. Tilsendt kopi af Fredningsloven. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1985: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks