Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
352117
Sted- og lokalitetsnummer
040307-27
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 17/6 1873, hofjægermester A.V. Bech til Valbygaard. Afmærkn.: MS 1888. Langdysse 16 x 8 m 1 m høj. Kammer af 3 bæresten, ingen dæksten. Randsten: SV 4, NV 11, NØ 5, SØ 9.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Retning Nordøst-Sydvest. 42' lang, 24' bred. Ringe (indtil 2' høj) Jordhøjning. Af Randstene findes: i den sydvestlige ende 4 faldne (heraf den ene flakt), i den nordvestlige Side 5 staaende, 5 faldne, i den nordøstlige Ende 2 staaende, 3 faldne, i den sydøstlige Side 7 staaende, 2 faldne. Flere af Randstenene ere beskadigede ved Flækning og Afflækning. - 23' fra den nordøstlige ende et vistnok tømt, nu delvis jordfyldt, firsidet Gravkammer uden Overligger, baade Endeog Sidestene noget forskudte. Kamret er dannet af 6 Stene (1 i hver Ende, 2 i hver Langside, den ene af Sidestenene i den sydøstlige Side sprængt), hvis øvre Kant ligger i Jordfladen, de ere paa det nærmeste lige høje. Kamrets Retning Nordøst-Sydvest. Dets oprindelige Længde skønnes at have været c. 5' (Endestenenes Afstand foroven nu kun 2 1/2'), dets Bredde c. 2'. - Indenfor Stensætningen henligge talrige (c. 25) større Stene, dels forslæbte Randstene, dels afflakte Stykker af Overliggeren og af Randstenene. - Fredet, Fredlysningens thinglæst 17/6 1873. MS. (Se Planche 32). Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 16 x 8 m., 1 m. høj, Kammer af 3 Bæresten, ingen Dæksten, Randsten: SV. 4, NV.11, NØ.5, SØ. 9.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,0 x 16,0 x 9,0 m. NØ-SV. Randsten: NØ 5, NV 16, SV 4, SØ 13. Stenene mod NV er delvis kløvede, mens andre er ret små og ikke med sikkerhed til at skelne fra senere tilførte sten: antallet er derfor omtrentligt. 4 sten lidt SV for højmidten synes at være langsiderne i et kammer i højens længderetning. Ingen dæksten. Iøvrigt ses en del store sten i højens overflade, heraf flere med sprængningshuller. 3 randsten i højens S-ende er rettet op af ejeren i 1960'erne. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links