Langhøj, mv., Birke-Huse

Original fredningstekst

Tingl.: 23/7 1891, husejer Søren Hansen i henh. til reser- vation i skøde fra Sorø akademi. Afmærkn.: MS 1891. Langdysse N-S 3 x 20 x 22 m. Randsten: N 7 (5 v.), V 4 (2 v.), S 4, Ø 5. Kammer, 1,5 x 0,75 m orienteret N-S, af 4 bæresten. Aftaget dæksten, ligger ved siden af kamret. Græsgroet og buskvækst. En mindre hyldebærbusk gror i kamret. På højsi- den gravet et hul. NMI: ........groer i kamret. Mod Ø er højens overflade ujævn og midt på højsiden er gravet et hul ca. 1 x 2 m stort og 0,5 m dybt. Heri affald. Ved denne gravning er an- tagelig en større randsten gledet ud af leje ned ad højen. Skaden synes at være ret ny, men da manden ikke blev truffet hjemme, bør museet måske skrive til ham.

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.8. I en Høi af Jord og Sten c. 6' høi, 35' i Tværmaal, omgivet af Randsten paa indtil 4's Størrelse, findes et aflangt, firkantet Kammer, dannet af 4 lige høie Stene, med Længderetning omtrent: Nord-Syd. Af Randstenene findes endnu mod Nord 4 liggende, 1 staaende, mod Vest 1 staaende, 2 liggende, mod Syd 1 staaende, mod Øst 2 staaende, 1 liggende. Overliggeren ligger afvæltet ved Siden af Kisten, den er udgravet i 3 Fodsa Dybde. Nogle af Randstenene er bortførte og en Del af Høien er sløifet. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1877: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i øsø. med Gravkammer i samme Retning (se S.M.). Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse (N-S), 3 x 20 x 22 m. Randsten: 7 mod N (5 væltede), 4 mod V (2 væltede), 4 mod S, 5 mod Ø. Kammer 1.5 x 0.75 m. orienteret N-S, af 4 Bæresten. Aftaget Dæksten liggende ved Siden af Kamret. Græsgroet og særlig mod S. Buskvækst. En mindre Hyldebærbusk gror i Kamret. Mod Ø. er Højens Overflade ujævn og midt paa Højsiden er gravet et Hul ca. 1 x 2 m. stort og 0.5 m. dybt. Heri lidt Affald. Ved denne Gravning er antagelig en større Randsten gledet af Leje ned ad Højen. Skaden synes at være ret ny, men da Manden ikke blev truffet hjemme, bør Museet maaske skrive til ham.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 3,4 x 17 x 15 m. Langdyssen måler ca. 3 x 15 x 17 m med Ø-V'lig længderetning (mindre end tidligere angivet) - selve dyssen dog N-S'lig retning. Højen er ret tilgroet og der ses mod N 6 (randsten), V 3, S 4 og Ø 5 - der er ikke tegn på, at der er fjernet sten. Kamret ligger omtrent midt på højen i N-S'lig retning med 4 bæresten og afvæltet dæksten mod V, indre mål 1,4 x 0,8 m, rager ca. 0,4 m op over højen. Randstenene er meget store og står et stykke op ad højsiden - undtagen mod S, hvor "randstenene" består af en meget uregelmæssig række mindre flækkede sten. Måske tale om sekundær placering ? Højen skulle da have været længere i denne retning. Ejer sagde, at sådan havde den set ud altid (har boet på stedet siden 1940). Der var placeret en del affald (gamle tønder, byggemateriel m.m.) på højens S-side ind mod gården. Påtalte det ulovlige i at placere affald på højen, samt undlade fremover. Den ligger på bakkehæld ned mod lavning mod NØ i åbent landskab, umiddelbart N for ejendommens have og udhuse, ca. 200 m fra offentlig vej. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Sor dysse med store sten, i åbent landskab - kunne ved pleje blive ***. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks