Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42137
Sted- og lokalitetsnummer
230201-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 4 m S for sb. 3 (4213-6) og parallel med denne, 1 x 8,5 x 34 m, i retning ØNØ-VSV. Den er omgivet med 54 randsten, særlig store ved ender- ne. To kamre: det østlige består af 5 bæresten, to i hver langside og een for nordenden og en tærskelsten i SØ. Kammeret måler 1,15 x 1,9 m, med indre højde på 1,05 m. Dækstenen er 1 x 2,4 x 3 m stor. Det vestlige kammer består af 4 sten og en lukkesten i S. Kammeret måler i bunden 1 - 1,2 x 1,6 m. 3 store stykker af den kløvede overligger er anbragt ved kammeret. - Smukt bevaret og imponerende oldtidsminde. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1864
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidIfølge Raben (9. maj 1935) havde Herredsfogeden på Augustenborg, før 1864, udgravet kamrene i langhøjene sb. 3 og 4. Heri fandt man bl.a. menneskeben, som blev taget med til Augustenborg og nedgravet på Kirkegården.
1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, parallel med Nr. 3 i en Afstand af kun 4 m Syd for denne. De to Dyssers Østender er lige ud for hinanden. Længde 30 m, Bredde af Jordhøjen 8 m, mellem Stenrækkerne 6 m. Jordhøjen indtil 1,50 m høj. Af Randsten er et betydeligt Antal bevarede. Omkring Vestenden staar i ubrudt Række paa Plads, dog tildels lidt forskubbede eller væltede, 8 Sten. Langs Nordsiden derefter i en stærkt forstyrret Række med adskillige større Huller, 15 Sten. Ved nordøstre Hjørne 2 væltede Randsten, den ene sprængt. Midt for Østenden staa en stor Sten oprejst. En tilsvarende ligger væltet ved Siden af. Langs Sydsiden fra det østre Hjørne til det østre Kammer en ubrudt, ret velbevaret Række af 6 Sten. Paa den anden Side af østre Kammer en stærkt forstyrret Række med større Afbrydelser paa 9 el. 10 Sten. - Stenene for Enderne er de største. Den højeste - for Østenden er 1,70 m høj. Hvor Stenrækken er uforstyrret, er Mellemrummene mellem Stenene omkring 0,50 m. Jordhøjen er ret velbevaret. Der ses to Kamre, beliggende i omtrent lige stor Afstand fra Enderne, midt i Højryggen. Det østre Kammer er 10 m fra Østenden maalt til Gravens Midte. Det er udgravet til Bunden og meget stærkt ødelagt. Bevaret er 1 Sten i Nordsiden, 2 i Østsiden samt Fragment af 1 i Vestsiden. Disse Bæresten er alle lige høje og Kammerets Dybde nu 0,80- 0,90 m. Om nærmere Enkeltheder, se Fotografi og Tegning. Dækstenen ligger afvæltet ved Gravens nordøstre Hjørne. Det er en anselig, næsten kredsrund Sten, 2,10-2,30 m i Tværmaal og indtil 1 m tyk. - Det vestre Kammer er helt ødelagt. Det markeres nu af en Sænkning, 6,50 m fra Vestenden, maalt til Sænkningens Midte, hvori to Stykker af en sprængt Sten. Jfr. om denne Gruppe Kieler Berichte 1873, 4= Zeitschr. f. die Geschichte der Herzogtümer 1873, 24. - Til denne Gruppe slutter sig fremdele [sb. 6-7]. Bevoksning: 1984: Mos og Græs
1920
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI dagene 5-16/5 1935 og 11-20/5 1936 restaureredes 4 mindesmærker fra stenalderen (sb. 3,4,5 og 7). Langdyssen (sb. 4) er 36 m lang og 10 m bred med 54 randsten. Langhøjen omslutter to gravkamre, der dog er mindre end i nabohøjen sb. 3.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 4 m syd for sb.3 og parallel med denne, 1 x 8,5 x 34 m, i retning østnordøst-vestsydvest. Den er omgivet med 54 randsten, særlig store ved enderne. To kamre: det østlige består af 5 bæresten, to i hver langside og een for nordenden og en tærskelsten i sydøst. Kammeret måler 1,15 x 1,90 m, med indre højde på 1,05 m. Dækstenen er 1 x 2,4 x 3 m stor. Det vestlige kammer består af 4 sten og en lukkesten i syd. Kammeret måler i bunden 1-1,2 x 1,6 m. 3 stykker af den kløvede overligger er anbragt ved kammeret. Smukt bevaret og imponerende oldtidsminde. Træbevokset, i skov.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 142: 141-145 Blommeskobbel (rød) med langdysse II, s. grundrids - bilag.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Bevoksning: 1984: Mos og Græs
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links