Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
422711
Sted- og lokalitetsnummer
050501-19
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/8 1900. Jørgen P. Jørgensen. Diplom. Afmærkn.: MS 1900, Rosenberg. Langdysse, 7 x 28 m. De fleste randsten væltede eller fjernede. To parallele rektangulære kamre; ingen dæksten. Randsten: i Ø 13, i V 14. Restaureret 1928. De fleste randsten blev rejst. Bevokset med krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidIkke langt fra Strandkanten ligger en Langdysse c. 90' l. i N-S, 22' br. Af de anselige Randstene ere de fleste omvæltede udad og Endestenene mangle (se Grundplanen). Langdyssen indeslutter to parallelt liggende Gravkamre af rektangulær Form, den nordre Ende nærmere end den søndre. - Det vestre af disse to Kamre er i Mands Minde bleven berøvet sin Dæksten, der blev flakt og benyttet hjemme paa Gaarden. Paa Kammerets Bund, der var dannet af to flade Stenplader, der endnu ligge paa deres Plads, laa et Menneskeskelet. Oldsager fandtes ikke. Det er muligt, at de to Stenplader ikke dækker Gravens egentlige Bund, men at der under dem er endnu et Skelet at finde. En Undersøgelse kunde kun foretages ved først at sønderslaa de store Stenplader, der vare for brede til at opløftes af Gravkammeret, hvis Vægge skraanede indad foroven. Den blev derfor ikke forsøgt. Derimod udgravedes det andet østre Kammer, der endnu var Jordfyldt, men berøvet sin Dæksten. Som saadan maatte den store Sten antages at have tjent, der laa omtr. 1 Al. til vestre Side for kammeret. - Dette var 6' l. 2'6" br. c. 3 ' dybt. Den nordre Endesten var kun 1' 3" h. Paa Bunden laa Rester af et Skelet med Hovedet mod Syd og spredt omkring navnlig Siderne i Graven 9 Mejsler og Kiler af Flint, en tværægget Pil og nogle Flækker. Ved Underkæben laa et lille Stykke Rav. Ved Fodenden stode to Lerkar den ene flaskeformet (jvrf. Museets Protokol A 4311-24 og Plantegningen). Liget havde været dækket med godt haandstore Stene. - I Langdysens Jordfyld, der som sædvanlig naaede til kammersidestenenes Overkant, ragede nogle større Stene frem, tilsyneladende i Rækker, som vist paa Planen. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1880
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1900
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering.
1928
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidIstandsat af G. Rosenberg 1928.
1928
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 90x22'. De fleste Randsten væltede eller fjernede. To parallelle rektangulære Kamre, ingen Dæksten. Restaureret 1928, Randsten Ø 13, V. 14. Bevokset med Krat i Ager.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse N-S. Mål: 0,5 x 28 x 7 m. Randsten: Ø:14, V:15. Omtrent midt i højen 2 rektangulære kamre uden dæksten, liggende side om side i højens længderetning. Desuden ses en særlig stor sten midt i højens nordende. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkMange kogesten i mulden vest og nordvest for fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links