Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
38222
Sted- og lokalitetsnummer
040402-11
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer bestående af 5 sidesten ingen dæksten. Kamret er jordfyldt; udefra er jorden bortgravet. I have.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Haven [Brændestensgd.] kan mellem Træerne følges Rester af en Langdysse c. 20' br. i Længderetning N-S en Streg NV. med et rektangulært 7'l. 2'6" br. Gravkammer, berøvet Dæksten i samme Retning. Kun nogle faa Randstene ere tilbage, nogle Stene der ses S. for Gravkammeret kunde mulig røbe Tilstedeværelsen af endnu et - polygont - Gravkammer i Dyssen.
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Samme tekst som berejsn. 1884].
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, bestaaende af 5 Sidesten, ingen Dæksten. Kamret er jordfyldt, udefra er Jorden bortgravet. I Have.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest, 1,2 x 3,5 x 2 m. Det består af et oprindelig aflangt kammer i NV-SØ'lig retning, med 2 lange og 2 korte sten, de øvrige i siderne antagelig sekundære. Den lange bæresten mod SV er forskubbet (?). Indre mål nu 2,5 x 0,7 m. Stenene rager 1,2 m op, ret jordfyldt kammer, ingen dæksten. Små blomster i og ved kamret, i have ved gård. Den ligger i et ret åbent landskab, ca. 50 m fra gårdsplads og 300 m fra landevej.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links