Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322412
Sted- og lokalitetsnummer
030305-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

2 dyssekamre med 4 m afstand, det vestlige har 3 bæresten og en nedskreden dæksten, den østlige 2 bæresten og nedskre- den dæksten. Højen omkring kamrene næsten bortgravet.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af et ødelagt Stenaldersmindesmærke, nemlig to tømte og ødelagte Dysser, liggende i Øst og Vest for hinanden i en indbyrdes Afstand af 13', og mellem dem en uregelmæssig, forstyrret Højning, der væsentlig bestaar af Stene saa store som et Hoved.- Den vestlige Dysse. Retning N til Ø - S til V. Siderne have oprindelig været dannede hver af to Stene. Nu staar kun 1 Sten i den vestlige og en i den østlige Side, samt en for den nordlige Ende. Kamret er 5' langt, 2'3" bredt. Overliggeren er gleden af mod Syd, saa at den kun hviler paa de to Sidestene, den er 4'9" lang og bred, c. 2' tyk.- Den østlige Dysse. Retning N-S. To Stene i hver Langside, en for den nordlige Ende, alle sunkne sammen, saa at Dimensionerne ikke kunne maales sikkert. Længden skønnes at have været c. 4 1/2', Bredden c.2'. Overliggeren er gleden af mod S. Den er 5 1/2' lang, 4' bred, 2' tyk. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid2 Dyssekamre med 4 m.s Afstand, det vestlige har 3 Bæresten og en nedskreden Dæksten, det østlige 2 Bæresten og nedskreden Dæksten. Højen omkring Kamrene næsten bortgravet.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor2 dyssekamre, 1,3 x 20,0 x 10,0 m. Muligvis langhøj (nu kun bevaret i en mindre højning fra Ø-lige kammer omtrent til skovvej? - 0,5 x 20 x 10 m.?? - kan godt have været længere/kortere). Mod V et kammer med 1 bæresten i N, 1 i V (+ 1 nedvæltet i 2 dele), mod Ø 2 og 1 tærskelsten i S. Mindre, ret flade sten, indre mål ca. 1 x 0,7 m. Dæksten hviler på S-enden, rager ca. 0,6 m. op (ingen højrest ved dette kammer). Omtrent 4 m. mod Ø er et andet, lidt højereliggende kammer med indvæltede bæresten og 1 afvæltet dæksten mod S. Aflangt kammer med 1 sten i N, 2 i V, 2 i Ø og 1 mindre tærskel(?)sten mod S, indre mål ca. 1,1 x 0,6 m. Dækstenen rager ca. 0,8 m. op over terrænet. Omtrent 2 m. ØNØ for dette kammer er en omtrent rektangulær fordybning, mål ca. 1 x 4 x 3 m., hvor jorden muligvis er opkastet mod S. Ser ud til at være af ældre dato med grene, muld og blade, nu delvist snedækket. I ældre løvskov, ret lavt, nær vådområde mod VNV. Dette hul burde dækkes af fagfolk, da evt. højrest ikke må forstyrres - har derfor ikke rettet henvendelse til ejer. De ligger ud til skovvej, omtrent 600 m. til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** 2 dyssekamre på lav bakke ved åslyngning, nedenfor højerebakker. Bevoksning: 1983: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links