Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33226
Sted- og lokalitetsnummer
030202-22
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 21/7 1887, skænket til fredning af greve Bernstoff til Kattrup. Afmærkn.: MS 1895, Løjtnant Lassen. Langdysse 20 x 6 m indenfor randstenene, idet højen dog går 2 m udenfor randstenene ved begge sider, 1-1,5 m høj. Kammer af bæresten og uden dæksten og rester af 2 andre kamre med henh. 2 og 1 sten. Randsten: SSØ 5, VNV 5, VSV 18, ØSØ 13. Matr.nr. 14: Langdysse i skel til matr.nr. 13 af Buerup, se dette.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 20 x 6 m. indenfor Randstenene idet Højen dog gaar 2 m. udenfor Randstenene ved begge Sider, 1-1 1/2 m. høj. Kammer af 3 Bæresten uden Dæksten og Rester af 2 andre Kamre med henh. 2 og 1 Sten. Randsten: SSØ. 5, VNV. 5, VSV. 18, ØSØ. 13.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Højen måler ca 2x30x14 m, indre mål (lidt større end tidl. beskr.). Ca 22x7 m. N-S'lig retning, med drejning NV-SØ. Der er rester fra 3 kamre. Mod S: Omtrent 1/3 fra S-enden findes 1 aflang bæresten på tværs af højens retning, længde ca 1,8 m. Den ligger i en lavning. Midt: Lidt Ø for midten anes 1 bæresten (= den vestlige), aflang, mål ca 1,5 m, ca 1 m mod Ø ligger 1 afvæltet, ret flad dæk?sten. Mod N: En 4 m fra N-enden 1 kammer i N-S'lig retning, aflangt med 2 lange bæresten mod Ø+V og 1 kort S. Ingen dæksten - 1 synlig tærskelsten. Indre mål ca 2x1 m. Hyld i kamret. Randsten velbevarede, flere væltede/sprængte. N 5, V 18, S 5, Ø 13. De største for enderne, rager ca 1,6 m op over højside = ca 1 m over højen. Græsset på højen er blevet lidt afsvedet ved sidste markafbrænding. Den ligger højt i terræn på kant af bakke, omtrent 70 m fra landevej. Mål: 3x30x14 m. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret langdysse m/3 kamre, ret højt i terræn, vidt udsyn. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Markant langdysse, der kan ses fra landevejen.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links