Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 342315
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040108-6
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Døjringe (#2)
Herredstegninger
Herredstegninger
Original fredningstekst
Tingl.: 24/7 1879. Gdr. Lars Christiansen Afmærkn.: MS. 1887 Langdysse, 2 x 11 x 27 m. (NNØ-SSV) med kammer i højens retning af 3 bæresten og 1 dæksten. Synlige randsten: V. 6, S. et par stykker, Ø. 10, N. et par stykker. Mærkestenen lidt rigelig skæv.
Undersøgelseshistorie
- 1884
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1884
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 2 x 11 x 27 m. (NNØ-SSV) med Kammer i Højens Retning af 3 Bæresten og 1 Dæksten. Synlige Randsten: V.6, S. et Par Stykker, Ø.10, N. et Par Stykker. Mærkestenen lidt rigelig skæv.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Dyssen måler ca. 1,7 x 23 (ikke 27) x 11 m i NNØ-SSV'lig retning. Højen er bevokset med græs, lavt tæt buskads, vanskeligt at tælle randsten, der ses 7 mod Ø, V 3 (der kan dog godt være flere) - ingen sikre mod S og N - bortpløjet ? Omtrent 1/3 fra N-enden er et aflangt kammer med 3 bæresten og åbning mod S. 1 stor, ret flad dæksten i niveau med højens S-ende, ikke målt kamrets størrelse. Den ligger ca. 50 m fra offentlig vej, ret højt i terræn - grusgrav mod V og NV udenfor 100 m-zonen. Lagde besked til ejer om at pløje 1 m fra dyssen fremover. Ejeroplysninger på berejserblanket.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
