Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32238
Sted- og lokalitetsnummer
030605-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort for 3223- 8,5,6,7,4 Højrest, ca. 1 x 10 m; mange spredte sten; ødelagt stengrav; tæt tjørnekrat.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn uanselig Langdysse, 45' lang i Retn. Ø-V, 28' bred og 4' høi Omtrent midt paa Dyssen sees Resterne af et Gravkammer, nu kun bestaaende af de to Sidesten, 6 1/2' lang i Retn. Ø-V. Afstanden mellem dem (altsaa Kamrets Bredde) er 2-2 1/2'. Enkelte større Sten, muligvis Randsten, sees i Kanten af Jordhøien, navnlig i dennes to Ender. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest, 1 x 10 m, med mange spredte Sten, ødelagt Stengrav. Tæt Tjørnekrat.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 2,2 x 18,0 x 9,0 m. Aflang høj, mål ca. 1,4 x 18 x 9 m. i ØV (til SV-NØ-lig) retning. Omtrent på midten er et aflangt kammer i højens retning med 2 lange store bæresten, der rager ca. 0,3 m. op (mod S + N) og 1 (dæk-) stensrest (rager ca. 0,8 m. op ialt), der hviler på disse (er noget mindre, ejer fortalte, at kammeret var bygget af tidligere forpagter - han kan evt. have lagt denne dæksten på bærestenene - mål ca. 0,6 x 1,7 m.). Der ligger lidt affald på højen. Der er afbrændt/kraftigt afsvedet især på den S-lige del. Desuden er den noget afpløjet især mod SV og N. På højen findes mange hovedstore sten (ældre marksten?), ligeledes i kammeret. Den ligger ca. 20 m. fra landevej, ret højt i terrænet med et vidt udsyn. Ejer var interesseret i at fjerne de store sten på højen, da han sagde, det var en rekonstruktion. Jeg ringede besked samme dag og sagde, de skulle blive liggende, da de i hvert fald var de originale gravsten og bærestenenes placering, retning og størrelse tydede på original placering, dækstenen kan muligvis være lagt på senere (men er antagelig en dækstensrest). Gjorde samtidig opmærksom på, at holde bedre pløjeafstand, undgå afsvidning ved markafbrænding og ikke lægge affald (gjaldt for højene nr. 3223-4, -5, -6, -7, -8). Alle kunne ved pleje blive ***. Jeg burde måske påtale med en nærmere beskrivelse af de enkelte anlæg - ejer er tilsyneladende historisk interesseret, men forvalter ? ikke ?. Ejer havde i hovedbygningen et stort kronhjortegevir, hvor der indtil i 1930'erne havde siddet en stenøkse i ansigtet - sagde, han ikke skulle sætte ny i, men rette henvendelse til Zool. Mus. Geviret stammede fra Langeland. Ang. M.S.: Der lå en halv?, tilhugget granitstenssokkel (til en fredningssten?) på højfod mod N. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse på skråning ned mod Dønnerup, ret højt med vidt udsyn. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links