Fortidsminde set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Assens Kommune
Fredningsstatus
Ikke-fredet eller aflyst før 2009
Fredningsnummer
391412
Sted- og lokalitetsnummer
090415-18
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Kulturlag, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af høj, yderst på strandbrinken, ca. 2-2,5 x 10-12 m. På stranden nedenfor højen flere større sten, af hvilke i hvert fald nogle stykker synes at stamme fra et nedstyrtet kammer. Bevokset med tæt tjørnekrat, i strandmark.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1874
Diverse vind og vanderosion - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Fyns StiftsmuseumVed besigtigelsen iagttoges, at langdyssen var under så kraftig nedbrydning af havet, at over halvdelen allerede var ødelagt.
1983
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidResterne af en langdysse nedbrydes af havet. Bør udgraves.
1983
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1984
Museal udgravning - Fyns Stiftsmuseum
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorC-høj, i 1984 delvis undersøgt af FHM v. Niels Andersen. Megalit, hvis østlige trediedel er bevaret som et (fra landsiden) 1,8 m højt, 15 m langt og 4 m bredt højsegment, i hvis fod mod Ø ses 9-10 randsten siddende i en cirkelbue. Dyssen ligger på en lille morænehøjning omgivet af strandeng. Det vestlige parti (ca 2/3) af dyssen er orteroderet af havet. Set fra stranden fremstår dyssen som em ca 4 m høj klint, der er under hastig nedbrydning, og i hvis side ses et længdesnit gennem højen, med en endnu stående (bære-?)sten i N, med stentæppe på højoverfladen og dyberesiddende pakninger af sten og brændt flint, sidstnævnte indlejret i sort kulturjord i snittets nordlige del. Hele den vestlige del af randstenskæden forefindes stadig på stranden som et cirkelslag af mindst 10 store sten, de vestligste liggende i havstokken. Cirkelslaget indhegner et område helt opfyldt af hånd- til hovedstore (+ en del noget større) sten hidrørende fra stenpakningerne i højfylden. I den sydligste del af dette område ligger desuden 2-3 megalitstore sten, der kunne stamme fra et kammer. N for dyssen er i havstokken i ny tid udlagt en bræmme af store sten som kystsikring (der synes lidet effektiv), dog er buen af nedstyrtede randsten klart skelnelig fra disse. 10 m N for højen er desuden lagt en halv snes 1-2 m store flager af et betonfundament ved foden af strandbrinken, også disse utvivlsomt som kystsikring. Dyssen er som det fremgår af ovenstående akut truet af kysterosion, der nedbryder mere for hvert år. Anlægget bør enten frigives til (snarlig!) færdigudgravning, eller fredes (til fortsat kysterosion). Sammenlign fotos fra berejsningen m. Niels H. Andersens fotos fra undersøgelelsen i august 1984 - herf ses en særdeles stærk nedbrydning af anlægget at have fundet sted på 3 år! Mål: 2x15x10 m. ** Seværdighedsforklaring ** I sin nuværende nedbrydningstilstand er dyssen et interessant og på sin vis seværdigt enestående, dog nok mere for specielt interesserede og fagfolk end for almenheden iøvrigt. Bevoksning: 1987: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Kulturlag

Kulturlag, inden for arkæologien jordlag af varierende tykkelse, dannet af affald efter menneskelig aktivitet. De kan fx indeholde måltidsrester, redskaber og keramikskår. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links